Strapping er et udtryk, der oftest bruges i sport, fysioterapi og førstehjælp om at anlægge tape omkring et led, en muskel eller et andet skadet område. Formålet er at støtte vævet, begrænse bestemte bevægelser og mindske belastningen, så kroppen får bedre betingelser for at komme sig. På dansk omtales det ofte som tapebehandling eller sportstape, men "strapping" bruges stadig i mange faglige og praktiske sammenhænge.
Hvad strapping bruges til
Strapping anvendes typisk ved forstuvninger, overbelastning eller mindre skader, især i ankel, knæ, håndled og fingre. En idrætsudøver kan for eksempel få tapet en ankel efter en forstuvning for at mindske risikoen for, at leddet vrider om igen under træning eller kamp. Det kan også bruges forebyggende, hvis et område tidligere har været udsat for skade.
Tapen virker ikke ved at helbrede skaden i sig selv. Den fungerer snarere som en ydre støtte, der hjælper med at kontrollere bevægelse og give en følelse af stabilitet. Hvor stramt og hvordan tapen lægges, har stor betydning. Forkert strapping kan være ubehageligt eller i værste fald forværre problemet ved at hæmme blodcirkulationen eller give utilstrækkelig støtte.
Faglig betydning og sproglig forveksling
Det er værd at bemærke, at ordet "strapping" på engelsk også kan betyde noget helt andet, nemlig at en person er høj, kraftig og robust, som i udtrykket "a strapping young man". I en dansk sundheds- eller sportssammenhæng vil ordet dog normalt henvise til tape og støttebandagering, ikke til kropsbygning.
Derfor er begrebet aktuelt
Strapping er relevant i nyheder om sport, sundhed og arbejdsskader, fordi det ligger i krydsfeltet mellem hurtig behandling, forebyggelse og sikker tilbagevenden til aktivitet. Når atleter eller almindelige motionister rammes af skader, er strapping ofte en del af den praktiske løsning, og derfor er begrebet vigtigt at forstå i aktuelle debatter om træning, rehabilitering og folkesundhed.