Territorial integritet er et grundlæggende princip i folkeretten, som betyder, at en stats grænser og territorium skal respekteres af andre stater. Princippet beskytter statens suverænitet og fastslår, at ingen uden videre må invadere, annektere eller ændre et lands grænser med magt. Det handler altså både om fysisk kontrol over et område og om den juridiske ret til at bestemme over det.
Hvad betyder territorial integritet?
I praksis betyder territorial integritet, at en stat har ret til at bevare sit territorium intakt uden ulovlig indblanding udefra. Andre stater må ikke bruge militær magt eller pres for at overtage land, flytte grænser eller støtte forsøg på at splitte et andet land op. Princippet hænger tæt sammen med FN-pagten, som forbyder brug af magt mod andre staters territoriale helhed og politiske uafhængighed.
Det betyder dog ikke, at grænser aldrig kan ændres. Grænser kan ændres lovligt gennem aftaler mellem stater, internationale afgørelser eller i nogle tilfælde som følge af selvbestemmelse, hvis det sker inden for folkerettens rammer. Derfor opstår der ofte debat, når territorial integritet støder sammen med krav om løsrivelse eller national selvbestemmelse.
Hvorfor er princippet vigtigt?
Territorial integritet er centralt i internationale konflikter, fordi det sætter en juridisk og politisk grænse for, hvad stater må gøre mod hinanden. Når et land besætter dele af et andet lands territorium eller erklærer et område for sit eget, bliver spørgsmålet hurtigt, om folkeretten er blevet brudt.
Princippet er vigtigt, fordi det bidrager til stabilitet i det internationale system. Hvis staters grænser frit kunne ændres med magt, ville det øge risikoen for krig og langvarige konflikter. Derfor dukker territorial integritet ofte op i nyheder om invasioner, grænsestridigheder, fredsforhandlinger og internationale sanktioner. Det er et nøglebegreb for at forstå mange af de mest alvorlige udenrigspolitiske konflikter i nutiden.