Hvad betyder det i praksis?
I praksis kan tilbagevirkende kraft betyde, at borgere, virksomheder eller myndigheder skal bedømmes efter nye regler, selv om deres handlinger fandt sted tidligere. Et klassisk eksempel er skattelovgivning eller ændringer i sociale ydelser, hvor nye bestemmelser kan få betydning for en tidligere periode.
Der skelnes ofte mellem ægte og uægte tilbagevirkende kraft. Ægte tilbagevirkende kraft betyder, at en regel direkte ændrer retsvirkningen af allerede afsluttede forhold. Uægte tilbagevirkende kraft handler typisk om, at en ny regel påvirker igangværende forhold, som er startet før lovens ikrafttræden. Den skelnen er vigtig, fordi ægte tilbagevirkende kraft som udgangspunkt anses for mere indgribende.
Hvorfor er det kontroversielt?
Tilbagevirkende kraft kan udfordre et grundlæggende retligt princip om, at man skal kunne kende reglerne på forhånd. Borgere og virksomheder skal normalt kunne indrette sig efter gældende lovgivning uden senere at blive mødt af nye krav for gamle handlinger. Derfor er der i mange retssystemer stærke begrænsninger, især når det gælder strafferet. Man bør som udgangspunkt ikke kunne straffes for noget, der ikke var strafbart, da handlingen blev begået.