To-kandidat-optælling er en metode til at afgøre et valg, hvor fokus til sidst samles om to kandidater. I stedet for kun at se på, hvem der får flest førstevalg, undersøger man også, hvordan vælgernes øvrige præferencer fordeler sig mellem de to tilbageværende. Metoden bruges især i valgsystemer, hvor vælgerne kan rangordne kandidater, og hvor målet er at finde den kandidat, som kan samle bredest opbakning.
Hvordan fungerer metoden?
I praksis starter man med at identificere de to kandidater, der står stærkest i optællingen. Derefter ser man på stemmesedlerne for at afgøre, hvilken af de to vælgeren foretrækker. Hvis en vælger havde en tredje kandidat som førstevalg, tæller stemmen videre til den af de to resterende kandidater, som vælgeren har placeret højest.
Et enkelt eksempel er et valg med fire kandidater. Selv om en kandidat fører på førstepræferencer, er det ikke sikkert, at vedkommende vinder i en to-kandidat-optælling. Hvis de fleste vælgere, der støttede de mindre kandidater, foretrækker den anden frontløber, kan resultatet tippe. Metoden lægger derfor vægt på både kernevælgere og evnen til at være et acceptabelt valg for flere.
Hvad adskiller den fra en almindelig optælling?
Ved en traditionel optælling i et simpelt flertalsvalg vinder kandidaten med flest stemmer, også selv om flertallet samlet set foretrækker en anden kandidat. To-kandidat-optælling forsøger at tage højde for netop dette ved at sammenligne de to mest konkurrencedygtige kandidater direkte.