Totalfaktorproduktivitet, ofte forkortet TFP, er et økonomisk mål for, hvor effektivt en virksomhed, branche eller hel økonomi omsætter sine ressourcer til produktion. Begrebet bruges til at beskrive den del af væksten, som ikke alene skyldes, at man bruger flere arbejdstimer eller investerer i flere maskiner, bygninger og andet kapitalapparat. I stedet peger totalfaktorproduktivitet på forbedringer som bedre teknologi, smartere organisering, mere viden og mere effektive arbejdsgange.
Hvad måler totalfaktorproduktivitet?
Når økonomer vil forstå, hvorfor produktionen stiger, ser de typisk først på de klassiske input, arbejdskraft og kapital. Hvis en fabrik producerer mere, kan det skyldes flere ansatte eller nye maskiner. Men hvis produktionen vokser mere end det, disse input kan forklare, kaldes resten ofte for vækst i totalfaktorproduktiviteten.
Det betyder ikke, at TFP er én enkelt ting. Tværtimod dækker begrebet over flere forhold på samme tid, for eksempel teknologiske fremskridt, bedre ledelse, stærkere uddannelsesniveau, mere effektiv konkurrence og hurtigere spredning af ny viden. Derfor omtales totalfaktorproduktivitet ofte som et bredt mål for økonomiens samlede effektivitet.
Hvordan adskiller det sig fra arbejdsproduktivitet?
Arbejdsproduktivitet ser på, hvor meget der produceres per arbejdstime eller per ansat. Totalfaktorproduktivitet går et skridt videre og spørger, hvor meget produktionen stiger, når man tager højde for både arbejdskraft og kapital. En virksomhed kan altså have høj arbejdsproduktivitet, fordi medarbejderne bruger avancerede maskiner, uden at totalfaktorproduktiviteten nødvendigvis er steget tilsvarende.