En trusselsvurdering er en faglig og systematisk analyse af, hvilke farer der kan ramme en person, en virksomhed, en myndighed eller et samfund. Formålet er at vurdere, hvor sandsynlige forskellige trusler er, hvor alvorlige konsekvenserne kan blive, og hvilke sårbarheder der kan udnyttes. En trusselsvurdering bruges både i forbindelse med konkrete hændelser og som et mere langsigtet redskab i beredskab, sikkerhedsarbejde og politik.
Hvad indgår i en trusselsvurdering?
En trusselsvurdering ser typisk på tre hovedspørgsmål: Hvad kan true, hvem eller hvad er udsat, og hvor sårbart er målet. Det kan handle om alt fra terror, sabotage og organiseret kriminalitet til cyberangreb, desinformation og påvirkningskampagner. I nogle tilfælde undersøges også risikoen for en enlig gerningsperson, som handler alene, men er motiveret af ekstremistiske ideer.
Arbejdet bygger ofte på efterretninger, data, tidligere hændelser og viden om mønstre i adfærd. Myndigheder kan for eksempel lave nationale trusselsvurderinger for at prioritere indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet eller udenlandsk indblanding. Virksomheder og institutioner bruger lignende metoder til at beskytte it-systemer, bygninger, medarbejdere og kritiske funktioner.
Hvordan bruges den i praksis?
I praksis er en trusselsvurdering et beslutningsværktøj. Hvis en kommune modtager trusler mod et arrangement, kan vurderingen hjælpe med at afgøre behovet for ekstra sikkerhed. Hvis en myndighed ser tegn på koordineret misinformation på sociale medier, kan vurderingen bruges til at forstå, om der er tale om enkeltstående opslag eller en bredere påvirkningsoperation.
En trusselsvurdering er ikke en præcis forudsigelse af fremtiden. Den er en kvalificeret vurdering, som løbende bør opdateres, når ny information kommer frem. Netop derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder, hvor sikkerhed, digital påvirkning og samfundets modstandsdygtighed fylder mere og mere.