Trusselsniveau er en vurdering af, hvor stor risikoen er for, at en trussel bliver til konkret handling. Begrebet bruges især af myndigheder, politi, efterretningstjenester, virksomheder og organisationer, når de skal vurdere faren for for eksempel terror, cyberangreb, vold, sabotage eller anden skadelig aktivitet. Et trusselsniveau siger ikke nødvendigvis, at et angreb er nært forestående, men det giver et samlet billede af, hvor alvorlig situationen vurderes at være.
Hvad dækker trusselsniveau over?
Når man fastsætter et trusselsniveau, ser man typisk på flere forhold samtidig. Det kan være kendte trusler, efterretninger, tidligere hændelser, sårbarheder og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Vurderingen bygger altså ikke kun på, om der findes en konkret plan, men også på, om aktører har vilje, kapacitet og mulighed for at angribe.
I praksis kan et forhøjet trusselsniveau føre til ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Det kan være mere synligt politi i det offentlige rum, skærpet adgangskontrol ved institutioner eller øget overvågning af digitale systemer. På samme måde kan et lavere trusselsniveau betyde, at risikoen vurderes som mere begrænset, uden at den nødvendigvis er væk.
Hvordan bruges det i samfundet?
Begrebet bruges i mange sammenhænge, fra national sikkerhed til it-sikkerhed og beredskab i virksomheder. En skole, en lufthavn eller en offentlig myndighed kan for eksempel arbejde med forskellige trusselsniveauer for at afgøre, hvilke procedurer der skal aktiveres i en krise.
Det er vigtigt at skelne mellem trusselsniveau og konkret fare. Et højt trusselsniveau betyder, at man skal være mere opmærksom og forberedt, men ikke nødvendigvis, at en hændelse vil ske. Omvendt kan et lavt niveau skabe falsk tryghed, hvis man glemmer forebyggelse.
Trusselsniveau er centralt i nyhedsbilledet, fordi det påvirker beslutninger om sikkerhed, beredskab og borgernes hverdag. I en tid med krig i Europa, cybertrusler og politisk uro er det et nøglebegreb for at forstå aktuelle begivenheder.