En tunnel er en lang, lukket passage, der føres under jorden, gennem klippe eller under vand. Tunneler bruges ofte til transport, for eksempel til biler, tog og metro, men de kan også føre vand, kabler eller rør. I nogle sammenhænge kan ordet også bruges om smalle underjordiske gange i miner eller ved ulovlig udgravning.
Hvad er en tunnel?
Det centrale ved en tunnel er, at den skaber en passage gennem eller under en forhindring, som et bjerg, en flod, en by eller et jordlag. I modsætning til en åben vej eller kanal er en tunnel helt eller næsten helt omsluttet af jord, beton eller klippe. De fleste tunneler er vandrette eller svagt hældende, fordi de skal gøre det muligt at transportere mennesker, køretøjer eller materialer sikkert fra ét sted til et andet.
Begrebet bruges bredt. En vejtunnel gennem et bjerg gør rejsetiden kortere, og en metrotunnel kan aflaste trafikken i tætbefolkede byer. I minedrift kan en tunnel være en adgangsvej til råstoffer under jorden. Her kan ordet også optræde i nyheder om farlige eller ikke godkendte minegange, hvor sikkerheden er utilstrækkelig, og hvor myndighederne ikke har givet tilladelse.
Hvordan bruges tunneler i praksis?
Tunneler er vigtige i moderne infrastruktur, fordi de gør det muligt at bygge forbindelser, hvor terrænet ellers ville være en barriere. Under havne, floder og bjergområder kan tunneler være mere praktiske end broer eller lange omveje. De bruges også til tekniske formål, som når elledninger, fjernvarme, vand eller internetkabler føres skjult og beskyttet.
Samtidig forbindes tunneler ofte med sikkerhedsspørgsmål. Dårlig ventilation, risiko for sammenstyrtning og mangelfulde nødudgange kan gøre dem farlige. Derfor er tunnelbyggeri og brug normalt strengt reguleret.
Begrebet er vigtigt i nyhedsstrømmen, fordi tunneler ofte spiller en rolle i historier om infrastruktur, minedrift, grænsekontrol, krig, smugling og offentlig sikkerhed.