Udenlandsk indblanding er, når en stat, organisation eller anden aktør fra et andet land forsøger at påvirke et lands politik, valg eller offentlige debat. Det kan ske åbent, for eksempel gennem diplomatisk pres, eller skjult, for eksempel via misinformation, cyberangreb eller støtte til bestemte grupper. Begrebet bruges især om handlinger, der skal ændre politiske beslutninger eller svække tilliden til demokratiske institutioner.
Hvordan foregår det?
Udenlandsk indblanding kan tage mange former. I valgkampe handler det ofte om forsøg på at påvirke vælgere gennem falske historier, manipulerede opslag på sociale medier eller målrettede kampagner, der skaber tvivl om kandidater, medier eller selve valghandlingen. Det kan også være hacking mod partier, myndigheder eller journalister for at stjæle eller lække oplysninger på strategiske tidspunkter.
Indblanding behøver ikke altid at være direkte. En udenlandsk efterretningstjeneste kan for eksempel bruge mellemmænd, netværk eller digitale platforme for at skjule afsenderen. I andre tilfælde kan økonomisk pres, lobbyisme eller trusler bruges til at påvirke et lands beslutninger. Debatten om fake news i Europa har ofte været knyttet til netop denne type påvirkning, især i forbindelse med valg og folkeafstemninger.
Hvor går grænsen?
Det er vigtigt at skelne mellem legitim international interesse og egentlig indblanding. Udenlandske regeringer må gerne udtrykke holdninger, men det bliver problematisk, når påvirkningen er skjult, vildledende eller har til formål at underminere et lands suverænitet og demokratiske processer. I Danmark kan samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste i visse tilfælde være strafbart.
Begrebet er centralt i aktuelle nyheder, fordi moderne teknologi gør det lettere at påvirke andre lande hurtigt og på afstand. Derfor er udenlandsk indblanding blevet et nøgleord i debatter om valg, sikkerhed, desinformation og demokratiets modstandskraft.