Varietet er et sprogligt begreb for en bestemt variant af et sprog. En varietet adskiller sig fra andre varieteter gennem udtale, ordvalg, grammatik eller brugssituation, men hører stadig til det samme overordnede sprog. Begrebet bruges i lingvistik til at beskrive, hvordan sprog faktisk tales og skrives i forskellige grupper, områder og sammenhænge.
Hvad en varietet er
En varietet kan være en dialekt, en sociolekt eller et standardsprog. Det afgørende er, at der er tale om en genkendelig måde at bruge sproget på. Dansk i København og dansk i Sønderjylland kan for eksempel have forskellig udtale og forskellige ord, men begge er varieteter af dansk. På samme måde kan det sprog, man bruger i en juridisk tekst, være en anden varietet end det, man bruger i en sms.
Begrebet er nyttigt, fordi det er bredere og mere neutralt end ord som dialekt. Det gør det muligt at beskrive sproglig variation uden på forhånd at vurdere, om en form er mere korrekt, finere eller mere prestigefuld end en anden.
Hvorfor sproglig variation opstår
Varieteter opstår, fordi sprog formes af geografi, sociale miljøer, uddannelse, medier og historiske forhold. Mennesker tilpasser ofte deres sprog til den situation, de er i, og til dem, de taler med. Derfor kan den samme person skifte mellem flere varieteter i løbet af en dag, for eksempel fra hverdagssprog hjemme til mere formelt sprog på arbejde.
I forskning og offentlig debat er varieteter vigtige, fordi de viser, at sprog ikke er ensartet. De kan også spille en rolle i identitet, fællesskab og magtforhold. Når medier, politikere og myndigheder diskuterer undervisning, integration eller regional kultur, handler det ofte indirekte om, hvilke varieteter der bliver anerkendt og hørt. Derfor er begrebet centralt for at forstå aktuelle samfundsdebatter om sprog, repræsentation og kommunikation.