Varmeindeks er et mål for den oplevede temperatur, altså hvor varmt vejret føles for kroppen, når man ser på både lufttemperatur og relativ luftfugtighed. Når luftfugtigheden er høj, har kroppen sværere ved at komme af med varme gennem sved, og derfor kan det føles betydeligt varmere end termometeret viser.
Hvordan varmeindeks virker
Varmeindeks bygger på sammenhængen mellem varme og fugt i luften. Kroppen køler sig normalt ned ved, at sved fordamper fra huden. Men i fugtig luft fordamper sveden langsommere, og dermed bliver kroppens naturlige nedkøling mindre effektiv. To dage med samme temperatur kan derfor føles meget forskellige, hvis luftfugtigheden ikke er den samme.
Et klassisk eksempel er en varm sommerdag, hvor temperaturen i sig selv er høj, men hvor luften samtidig er tung og fugtig. I sådan en situation kan varmeindekset være højere end den faktiske temperatur. Det er især relevant for mennesker, der arbejder udendørs, dyrker sport eller opholder sig længe i solen.
Hvorfor varmeindeks er vigtigt
Varmeindeks bruges blandt andet i vejrudsigter og sundhedsadvarsler, fordi det kan sige mere om belastningen på kroppen end temperatur alene. Et højt varmeindeks kan øge risikoen for dehydrering, hedekramper, hedeudmattelse og i alvorlige tilfælde hedeslag. Ældre, små børn, gravide og personer med kroniske sygdomme kan være særligt udsatte.
Det er dog vigtigt at huske, at varmeindeks ikke fortæller hele historien. Vind, direkte sol, skygge, fysisk aktivitet og beklædning påvirker også, hvor varm man føler sig.