Varmestress er en tilstand, hvor kroppen ophober mere varme, end den kan nå at komme af med. Det kan ske, når temperaturen er høj, luften er fugtig, solen er stærk, eller når man udfører fysisk arbejde. Kroppen forsøger normalt at køle sig selv ned ved blandt andet at svede og øge blodgennemstrømningen til huden, men i visse situationer er det ikke nok. Så stiger risikoen for ubehag, nedsat ydeevne og i værste fald alvorlige helbredsproblemer.
Hvordan opstår varmestress?
Varmestress handler ikke kun om varmt vejr. Luftfugtighed spiller også en stor rolle, fordi sved fordamper dårligere i fugtig luft. Samtidig kan tungt fysisk arbejde, beskyttelsesudstyr, manglende skygge og for lidt væske gøre belastningen større. Derfor kan varmestress ramme både udendørs arbejdere, atleter, ældre mennesker og personer i dårligt ventilerede boliger.
Under hedebølger bliver risikoen særligt tydelig, fordi varmeperioden varer i flere dage eller uger. Kroppen får dermed mindre mulighed for at restituere, især hvis nætterne også er varme. Tegn på varmestress kan være svimmelhed, hovedpine, kvalme, usædvanlig træthed, forvirring og kraftig sveden. I alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til hedeslag, som kræver akut hjælp.
Hvordan måles og vurderes det?
Varmestress vurderes ofte ud fra en kombination af temperatur, luftfugtighed, solindstråling, vind og fysisk aktivitet. Derfor ser man ikke kun på termometeret, men på den samlede varmebelastning på kroppen. På arbejdspladser og i sundhedsberedskab bruges sådanne vurderinger til at afgøre, hvornår der er behov for pauser, skygge, ventilation, mere væske eller ændrede arbejdstider.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi klimaforandringer gør hedebølger hyppigere og mere intense mange steder. Det påvirker både folkesundhed, arbejdsmiljø, produktivitet og beredskab, og derfor er varmestress blevet et centralt emne i dækningen af ekstremt vejr.