Vildtpåkørsel er en trafikulykke, hvor et motoriseret køretøj rammer et vildt dyr, for eksempel et rådyr, en hjort, en ræv eller et mindre dyr. Det sker typisk på strækninger tæt på skov, marker og andre naturområder, hvor dyr krydser vejen i deres naturlige bevægelsesmønstre. Begrebet bruges både om selve hændelsen og om de trafikale og naturmæssige problemer, den skaber.
Hvornår og hvorfor sker det?
Vildtpåkørsler opstår ofte, når dyr pludselig løber ud på kørebanen, og føreren ikke kan nå at bremse eller styre uden om. Risikoen kan være større i morgengry og skumring, hvor mange dyr er mest aktive, og hvor sigtbarheden samtidig kan være dårligere. Særligt landeveje gennem skov og åbent land er kendt for at være udsatte.
For bilisten kan en vildtpåkørsel være farlig, ikke kun på grund af sammenstødet, men også fordi en hurtig undvigemanøvre kan føre til, at bilen ender i grøften eller kolliderer med andre trafikanter. For dyret er konsekvensen ofte alvorlig eller dødelig. Derfor handler forebyggelse både om trafiksikkerhed og dyrevelfærd.
Hvad gør man ved en vildtpåkørsel?
Hvis man påkører et vildt dyr, er det vigtigt først at sikre stedet og undgå yderligere ulykker. Derefter bør hændelsen anmeldes, så dyret kan findes, og eventuel eftersøgning kan sættes i gang, hvis det er såret og løbet væk. I Danmark spiller myndigheder og frivillige ordninger en vigtig rolle i håndteringen af sådanne sager.
Forebyggelse kan blandt andet bestå i advarselsskilte, hegn langs udsatte strækninger og øget opmærksomhed hos bilister. Vildtpåkørsel er et vigtigt begreb i nyhedsdækningen, fordi det ligger i krydsfeltet mellem trafiksikkerhed, naturforvaltning og hensynet til både mennesker og dyr.