Ydre højreorienteret ideologi er en samlebetegnelse for politiske idéer på den mest ekstreme del af højrefløjen. Den er ofte kendetegnet ved stærk nationalisme, et skarpt skel mellem "folket" og dem, der opfattes som fremmede eller truende, samt skepsis over for pluralisme, minoriteters rettigheder og liberalt demokrati. Begrebet bruges om strømninger, partier eller grupper, som går længere end traditionel konservatisme eller almindelig højrepolitik.
Centrale kendetegn
Ydre højreorienteret ideologi bygger ofte på forestillingen om, at samfundet bør være kulturelt ensartet og have en stærk, autoritær stat. Indvandring, globalisering og internationale institutioner fremstilles tit som trusler mod nationens identitet og suverænitet. I nogle tilfælde kobles dette med populisme, hvor politiske eliter beskrives som korrupte eller løsrevet fra "det sande folk".
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for højreorienteret politik. Ikke al nationalkonservatisme eller indvandringskritik er ydre højreorienteret. Begrebet bruges især, når idéerne bliver antidemokratiske, racistiske, voldeligt revolutionære eller direkte fjendtlige over for grundlæggende rettigheder og institutioner.
Historisk og nutidig betydning
Historisk forbindes ydre højreorienteret ideologi med fascisme, nazisme og andre autoritære bevægelser, der voksede frem i Europa i det 20. århundrede. I dag kan ideologien optræde i nye former, både i partipolitik, aktivistiske miljøer og online fællesskaber. Den kan også komme til udtryk gennem konspirationsteorier, had mod minoriteter eller forestillinger om national "genfødsel".
I praksis bruges begrebet ofte i dækningen af debat om radikalisering, politisk vold, migrationspolitik og demokratiets robusthed. Det gør termen vigtig i nyhedsbilledet, fordi den hjælper med at forstå, hvordan ekstreme ideer kan påvirke valg, den offentlige debat og tilliden til demokratiske institutioner.