Harald V

Kong Harald V er en central figur i moderne norsk kongehus og nation. Han blev født 21. februar 1937 på Skaugum i Asker som søn af kronprins Olav og kronprinsesse Märtha. Ifølge flere biografier var han den første norske monark siden Olav IV, der var født i Norge, hvilket allerede fra begyndelsen gav hans regering en tydelig historisk betydning. I sin ungdom gennemgik han vanlig uddannelse og militært træning, og han voksede op i en tid præget af betydelige politiske og sociale forandringer i Norge. Hans senere rolle som tronfølger blev tydeligt forstået i hele landet, hvor han gradvist blev en central repræsentant for staten og monarkiet, især i sager af ceremoniel betydning og udenrigspolitiske handels- og kulturudvekslinger. Under sin fars og senere sin egen tid som konge har Harald V været en stabil og samlende skikkelse for det norske kongehus og for nationens offentlige institutioner. Gennem årene har han støttet en række sociale og kulturelle initiativer og repræsenteret Norge ved utallige statsbesøg og internationale arrangementer. Hans kongedømme har også været præget af hans tilknytning til folkets hverdag og til de værdier, som kongehuset ofte fremhæver som centrale i det norske samfund, herunder demokratiske principper og åbenhed.