Et stort bandesag i København får nyt forløb, efter at Landsretten har afvist anklagemyndighedens appel om dommernes habilitet. To dommere erklærede sig inhabile, og sagen, hvor to udenlandske tiltalte står bag fem planlagte drab og en til rekruttering af flere, forventes at fortsætte i august-november. Den ene tiltale er irakisk statsborger udleveret fra UAE, den anden svensk.
Indledende signal
Hændelse 1. maj 10.00
55
Fem planlagte drab starter forfra i Københavns Byret efter habilitetssag
Under udvikling·1. maj 10.56
Bandesag om fem planlagte drab går om
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Sagen om to mænd, der er tiltalt for i alt fem planlagte drab, skal begynde helt forfra i Københavns Byret. Østre Landsret har afvist anklagemyndighedens forsøg på at få omstødt beslutningen om, at to af dommerne var inhabile.[1]
Det betyder, at en af de største aktuelle bandesager i hovedstaden nulstilles efter 16 retsmøder og en omfattende bevisførelse.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Landsretten stopper anklagemyndighedens appel
Sagen begyndte 8. januar som et nævningeforløb i Københavns Byret. Men netop som retten nærmede sig voteringen, trak processen i håndbremsen: To af rettens tre dommere erklærede sig inhabile.[1]
Anklagemyndigheden var uenig og kærede spørgsmålet til Østre Landsret. Den appel er nu afvist. Dermed står byrettens vurdering ved magt, og sagen må gå om.
De to tiltalte nægter sig skyldige. Den ene er anklaget for at have rekrutteret personer til fire drab, den anden for fem. Hvis de dømmes, risikerer de livstid.
Derfor kan en dommer blive inhabil
Habilitet i danske straffesager er ikke en formalitet, men et grundkrav til retssikkerheden. Efter retsplejelovens regler kan en dommer være inhabil enten på grund af konkrete, faste forhold, eller hvis der opstår rimelig tvivl om dommerens fulde upartiskhed.[2][3]
Det sidste punkt er centralt her. Vurderingen er objektiv. Det afgørende er ikke, om dommeren selv mener at kunne være neutral, men om omverdenen med rimelighed kan tvivle på det.[4][5]
Ifølge oplysninger fra forsvaret skyldes inhabiliteten blandt andet, at de to dommere tidligere under efterforskningen havde taget stilling til et afgørende bevisspørgsmål. Det er netop den type tidligere involvering, som kan udløse inhabilitet i en senere hovedforhandling. Dansk praksis er på dette punkt stram, også fordi Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 kræver en uafhængig og upartisk domstol.[6][7]
Timingen gør sagen usædvanlig
Det mest opsigtsvækkende er ikke bare, at habilitetsspørgsmålet opstod, men at det først skete så sent. Dommere har pligt til at afklare mulige habilitetsproblemer før sagen går i gang. Når problemet først konstateres efter måneder med bevisførelse, bliver konsekvensen tung: beviser, forklaringer og procedure må i praksis gentages for en ny ret.
Det er præcis det, der nu sker.
En dyr og langsom nulstilling
Københavns Byret har selv kaldt situationen beklagelig. Retten oplyser, at man løbende overvejer, om håndteringen af straffesager generelt skal justeres for at undgå lignende forløb.[1]
I praksis er der få lette løsninger, når inhabilitet konstateres sent. En sættedommer kan i nogle tilfælde indsættes, men i en nævningesag med lang bevisførelse og et så fremskredent forløb er det normalt ikke nok bare at skifte ud og fortsætte. Retten skal have hele grundlaget direkte for sig.
Konsekvensen er også konkret for de tiltalte, der fortsat sidder varetægtsfængslet, mens sagen skubbes. Den forventes nu at kunne køre fra august til november.
Mere end en procesfejl
Sagen illustrerer en klassisk konflikt i strafferetten: Systemet skal både være hurtigt og uangribeligt. Når en sag af denne størrelse bryder sammen på habilitet, er det fristende at se det som et administrativt svigt. Men alternativet, at en sag om mulige livstidsdomme afgøres af en ret, der senere kan kritiseres for manglende upartiskhed, er værre.
Netop derfor er habilitetsreglerne strenge. De skal ikke kun forhindre faktisk partiskhed, men også beskytte tilliden til, at domstolene er neutrale.[8]
Blik fremad
Det nye hovedspørgsmål er nu ikke skyld eller uskyld, men om domstolene kan forhindre en gentagelse. Når en stor bandesag først stopper efter 16 retsmøder, peger det på et kontrolproblem tidligt i processen.
For de to tiltalte betyder landsrettens afvisning, at sagen starter forfra. For retssystemet er regningen bredere: tabt tid, ekstra ressourcer og en ny påmindelse om, at retssikkerhed kan være dyr, men at fejl i den modsatte retning koster mere.
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Bandesag om fem planlagte drab går om i Byretten” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10