Rotter og væsler rammer fordrevne i Gazas lejre

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En ny front i Gaza er ikke militær, men biologisk

I Gazas lejre for internt fordrevne er rotter og væsler blevet endnu en trussel i en hverdag, der i forvejen er præget af krig, sult og sammenbrudte basale systemer. Beretningerne er konkrete og brutale: små børn, nyfødte, ældre og syge bliver bidt om natten i telte og midlertidige skure, mens familier forsøger at sove. ^[1]

Det nye er ikke bare, at skadedyrene er synlige. Det er omfanget, hyppigheden og den måde, de nu indgår i en bredere sundhedskrise på. Ifølge nyere vurderinger fra FN-systemet er gnavere eller andre skadedyr ofte synlige på omkring 80 procent af de steder, hvor fordrevne familier opholder sig. Det berører anslået 1,45 millioner mennesker. ^[2]

Hvorfor situationen er eskaleret

Krigens ødelæggelser har skabt perfekte forhold for skadedyr

Områder i Gaza-striben hvor fordrevne opholder sig, herunder Al-Mawasi, Khan Younis og Gaza By

Rotteplagen i Gaza er ikke et isoleret hygiejneproblem. Den er et symptom på et totalt kollaps i det civile miljø. Store dele af kloaksystemet er ødelagt, affald hober sig op i og omkring lejrene, og mange familier bor ekstremt tæt på meget lidt plads. Når regn og oversvømmelser rammer, blandes spildevand, affald, madrester og stillestående vand. Det er ideelle forhold for rotter. ^[2]

I områder som al-Mawasi, hvor mange fordrevne er endt i primitive teltområder, er improviserede løsninger for latriner og spildevand med til at accelerere problemet. Samtidig gør ødelagte veje, manglende maskiner og begrænset adgang til materialer det svært overhovedet at rydde affald eller reparere basale sanitetsfunktioner.

Strømafbrydelser og forsyningsstop forværrer krisen

De langvarige strømafbrydelser spiller også en rolle. Køling af mad er ofte umulig, hvilket giver flere madrester og hurtigere forrådnelse tæt på boligområderne. Når kommunale funktioner og nødhjælpslogistik samtidig kører på lavt blus, bliver affald ikke fjernet hurtigt nok.

Flere rapporter peger også på, at adgangen til midler til skadedyrsbekæmpelse er stærkt begrænset. Det gælder både pesticider, fælder, beskyttelsesudstyr og det mere grundlæggende, nemlig brændstof, køretøjer og reservedele til at holde renovations- og sanitetsarbejde i gang. Med andre ord: selv hvis man ved, hvad der skal gøres, mangler værktøjerne. ^[3]

Sundhedsrisikoen er bredere end selve bidene

Børn og svækkede rammes hårdest

De mest opsigtsvækkende tilfælde handler om børn, der er blevet bidt i hænder, fødder eller ansigt, mens de sov. Men faren stopper ikke ved selve såret. Rotter og andre skadedyr kan sprede sygdom via urin, ekskrementer, lopper og kontaminerede overflader. I overfyldte lejre, hvor rent vand er en mangelvare, bliver risikoen større. ^[4]

Læger og hjælpeorganisationer advarer især om infektioner i hud og luftveje, blodforgiftning, fødevareforgiftning og i nogle tilfælde stivkrampe efter bid. Der har også været mistanke om leptospirose, en bakteriesygdom der typisk overføres via kontakt med vand eller jord forurenet af urin fra inficerede dyr. Sidste år blev tre mistænkte tilfælde omtalt i Khan Younis og Gaza By. ^[4]

En forudsigelig krise

WHO har beskrevet udviklingen som en forudsigelig konsekvens af et kollapset levemiljø. Det er en vigtig formulering, fordi den flytter problemet væk fra natur og tilfældigheder. Når kloakker bryder sammen, når affald samler sig, og når hundredtusinder presses ind i interimistiske lejre uden stabil sanitet, følger skadedyrene med. ^[5]

Hvad der er blevet gjort, og hvorfor det ikke er nok

Israelske myndigheder har oplyst, at de samarbejder med internationale organisationer om sanitære behov i Gaza. Men seks måneder efter den USA-mæglede våbenhvile, som skulle åbne for forbedringer i den humanitære situation, er resultaterne begrænsede. Luftangreb fortsætter, og den bredere politiske fastlåsning betyder, at mange af de systemiske problemer stadig står urørte.

Det afgørende problem er, at skadedyrsbekæmpelse ikke kan løses med enkelte sprøjtninger eller nødforsyninger alene. I en almindelig by kan man begrænse rotter med en kombination af affaldshåndtering, kloakvedligehold, fødevaresikring og målrettet bekæmpelse. I Gaza er netop de strukturer brudt sammen samtidigt. ^[6]

Så længe affald ligger åbent, så længe telte står i fugtige og oversvømmede områder, og så længe sanitetsnettet ikke fungerer, vil enhver indsats være midlertidig. Det er derfor, hjælpefolk taler om en folkesundhedskrise og ikke bare et skadedyrsproblem.

Blik fremad

Rotter og væsler er ikke hovedhistorien i Gaza. Men de er et præcist billede på, hvor dybt sammenbruddet er blevet. Når børn bliver bidt i søvne, handler det ikke kun om skadedyr. Det handler om, at de mest basale barrierer mellem mennesker, affald, sygdom og fare er væk.

Hvis situationen skal ændres hurtigt, kræver det mere end advarsler. Det kræver fungerende affaldshåndtering, reparation af kloakker, adgang til bekæmpelsesmidler og friere bevægelse for det udstyr og personale, der skal udføre arbejdet. Uden det vil lejrene forblive et sted, hvor natten ikke giver hvile, men nye sår.

Rotter og små skadedyr hærger flygtningelejre i Gaza

Rotter og væsler rammer fordrevne i Gaza