Beskyttelsesrum: 97 procent mangler luftanlæg

Danmarks beskyttelsesrum ser markant dårligere ud, end den offentlige debat længe har antaget. Den mest opsigtsvækkende oplysning er også den mest grundlæggende: 97 procent af rummene mangler luftanlæg. Det betyder, at store dele af den kapacitet, som på papiret skal beskytte befolkningen i en krise eller krig, i praksis ikke lever op til et helt centralt krav.^[1]

Problemet handler ikke om komfort. Uden kontrolleret lufttilførsel bliver et beskyttelsesrum hurtigt et lukket rum med stigende CO2, fugt og varme, og med risiko for, at forurenet luft trænger ind, hvis hændelsen udenfor netop kræver, at man søger dækning. For børn, ældre og mennesker med sygdomme i luftveje eller hjerte er marginen endnu mindre.^[2]^[3]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Kravene findes, men de er ikke opfyldt

Danske beskyttelsesrum og sikringsrum er ikke tænkt som tomme betonbokse. Reglerne for indretning forudsætter, at rummene skal kunne fungere som egentlige beskyttelsesrum under angreb eller andre alvorlige hændelser. Luftforsyning er derfor ikke en detalje, men en del af selve funktionen.^[4]

I fredstid må rummene bruges til andre formål, men kun hvis de fortsat kan klargøres og bruges efter hensigten. Det princip har i årevis gjort det muligt at have beskyttelsesrum i kældre, institutioner og andre bygninger uden, at de står tomme. Men modellen falder fra hinanden, hvis den tekniske standard er forringet eller aldrig har været til stede.^[5]

Det nye billede tyder på netop det sidste: Der er stor forskel på, hvad der står i registrene, og hvad der faktisk kan bruges.

Ansvaret er spredt, og det har en pris

Ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos kommunerne, som står for drift, vedligeholdelse og klargøring. For private sikringsrum ligger ansvaret hos ejeren, mens kommunerne fører tilsyn med, om rummene kan bringes i funktion. Efter lovændringer og kommunale omorganiseringer er administrationen mange steder placeret i fælles redningsberedskaber.^[6]^[5]

Det lyder administrativt fornuftigt, men konsekvensen er også, at ansvaret bliver opdelt mellem ejere, kommuner, beredskaber og statslige myndigheder. Når et landsdækkende eftersyn så viser massive mangler, peger det på et klassisk dansk beredskabsproblem: Alle har haft et stykke af opgaven, men ingen har i praksis sikret, at helheden fungerede.

Beredskabsstyrelsen har de senere år arbejdet på at skabe et mere præcist overblik over kapacitet og tilstand. Det arbejde har været nødvendigt, fordi Danmark i årtier nedprioriterede civilbeskyttelse efter Den Kolde Krig. Ruslands invasion af Ukraine ændrede det politiske klima, men ikke den fysiske tilstand i rummene fra den ene dag til den anden.^[1]

Luftmangel er et konkret sikkerhedsproblem

Når et beskyttelsesrum mangler luftanlæg, er spørgsmålet ikke kun, om man kan opholde sig der i få minutter. Det afgørende er, om rummet kan bruges i den type hændelse, beskyttelsesrummet er skabt til, altså hvor mennesker skal kunne opholde sig samlet over længere tid og samtidig være afskærmet fra påvirkninger udefra.

Her bliver ventilation helt central. I et tæt rum stiger CO2-niveauet hurtigt, iltindholdet falder gradvist, temperaturen stiger, og fugt ophobes. Hvis hændelsen udenfor involverer røg, støv eller kemisk forurening, bliver behovet for kontrolleret luftskifte endnu mere åbenlyst. Internationale sundhedsdata om luftforurening viser i forvejen, hvor hårdt selv mindre forringelser af luftkvaliteten rammer folkesundheden. I EU forbindes luftforurening fortsat med hundredtusindvis af for tidlige dødsfald årligt, og også i Danmark anslås flere tusinde for tidlige dødsfald om året at have relation til luftforurening.^[7]^[3]

Det er ikke det samme som et direkte regnestykke for beskyttelsesrum. Men det understreger pointen: Luftkvalitet er ikke et sekundært spørgsmål. I et rum uden ordentlig lufttilførsel kan problemerne opstå hurtigt og ramme de mest sårbare først.

Eftersynet afslører et systemisk efterslæb

Det landsdækkende eftersyn af beskyttelsesrum er opdelt i faser, og allerede de tidlige resultater har peget på et betydeligt efterslæb. Når 97 procent mangler luftanlæg, er det svært at læse som andet end et strukturelt svigt over mange år.^[1]

Det rejser også et mere ubehageligt spørgsmål: Hvor mange af de registrerede pladser i Danmark er reelt brugbare, hvis befolkningen faktisk skulle søge dækning? Kapacitet på papir er ikke det samme som operativ kapacitet. Hvis centrale tekniske krav ikke er opfyldt, er den officielle beskyttelseskapacitet i bedste fald overvurderet.

Samtidig er der en praktisk udfordring. Eftermontering af ventilation i ældre rum kan være både dyrt og tidskrævende, især hvis rummene i dag bruges som lager, teknikrum eller til andre formål, der gør hurtig klargøring vanskelig. Problemet kan altså ikke løses med en enkelt bekendtgørelse eller et nyt register.

Det politiske pres vil vokse

Sagen lægger pres på regeringen og på kommunerne. For hvis Danmark igen vil tage civilbeskyttelse alvorligt, begynder det ikke med kampagner eller apps, men med de fysiske rum, der skal fungere i en nødsituation.

Det næste naturlige skridt er en mere ærlig opgørelse: Hvor mange beskyttelsesrum lever faktisk op til kravene, hvor meget vil det koste at bringe dem i stand, og hvor hurtigt kan det ske? Uden de svar risikerer debatten at handle om antal pladser, selv om det reelle spørgsmål er langt mere basalt, nemlig om rummene overhovedet virker.

Bundlinjen

Oplysningen om, at 97 procent af beskyttelsesrummene mangler luftanlæg, er ikke bare endnu en kedelig tilstandsrapport. Den afslører, at en central del af Danmarks civile beredskab i årevis har været langt mere teoretisk end praktisk. Hvis rummene ikke kan levere det mest grundlæggende, beskyttelse og brugbar luft, er de ikke et troværdigt sikkerhedsnet. Og så er problemet større end forsømt vedligeholdelse. Så handler det om, hvor godt forberedt landet egentlig er, når det gælder.

97 procent af beskyttelsesrum mangler lufttilførsel

Beskyttelsesrum svigter: 97 procent mangler luft