Sagen om et drab med et 13-årigt offer står nu foran Højesteret i Danmark, efter anklagemyndighedens ønske om en højesteretsafgørelse, der kan afklare reglerne i sager med mindreårige.
Indledende signal
Hændelse 5. maj 11.18
52
Højesteret som næste skridt i drabssag med et mindreårigt offer
Under udvikling·5. maj 11.28
Drabssag om 13 årig pige kan ende i Højesteret
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Anklagemyndigheden vil have drabssagen om drabet på en 13-årig pige prøvet i Højesteret. Det nye er ikke skyldsspørgsmålet, men om landets øverste domstol skal tage stilling til et principielt juridisk spørgsmål, som kan få betydning langt ud over den konkrete sag. [1]
Hvis sagen slipper gennem nåleøjet, bliver det endnu en markering af, at Højesteret først og fremmest bruges til at afklare retstilstanden, ikke til at føre hele drabssager om igen. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Sagen er på vej ind i næste juridiske fase
En sag går ikke automatisk fra landsret til Højesteret, heller ikke når den handler om drab på et barn. Det afgørende er, om der er et spørgsmål af principiel karakter, som bør afklares på højeste niveau. [2]
Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør det. Nævnet giver kun tilladelse, hvis sagen rejser væsentlige retlige spørgsmål, har særlig betydning for retsanvendelsen, eller hvis der på anden måde er behov for, at Højesteret præciserer gældende ret. [2]
Offerets alder og sagens alvor kan gøre sagen samfundsmæssigt tung, men det er ikke i sig selv nok. Dansk strafferetspleje er skruet sådan sammen, at Højesteret normalt ikke bliver en tredje omgang med beviserne. Den rolle ligger hos byret og landsret. [1]
Hvad Højesteret faktisk kan tage stilling til
I straffesager er skyldsspørgsmålet som udgangspunkt endeligt afgjort i landsretten. Højesteret går derfor typisk ind i to typer spørgsmål: om loven er anvendt korrekt, og om straffen er fastsat på et rigtigt og ensartet niveau. [1]
Det betyder, at en eventuel Højesteretsbehandling kan komme til at handle om fortolkningen af straffelovens bestemmelser, om grænserne for en bestemt sanktion, eller om hvordan særlige skærpende omstændigheder skal vægtes.
Netop derfor kan én enkelt sag få betydning for mange senere sager. Højesterets opgave er at ensrette praksis. Når domstolen tager en principiel straffesag, er pointen ofte at sætte en mere præcis standard for resten af systemet.
Ikke en ny nævningesag
Det er vigtigt at holde fast i forskellen: Højesteret genhører normalt ikke hele bevisførelsen med samme bredde som landsretten. Der er ikke tale om en ny fuld nævningesag. Fokus ligger på retlige spørgsmål og på den juridiske ramme for straffen. [1]
Det gør også Procesbevillingsnævnets filter centralt. Nævnet skal sortere mellem sager, der er tragiske og alvorlige, og sager, der samtidig er juridisk principielle.
Relateret artikel:
Hjallerup-sagen kan ende i Højesteret
Derfor kan denne sag få bredere betydning
Når anklagemyndigheden ønsker Højesterets prøvelse i en sag med et 13-årigt offer, er det nærliggende at se det som et forsøg på at få afklaret, hvor domstolene skal lægge linjen i de mest alvorlige sager mod børn.
En Højesteretsdom kan ikke ændre loven. Men den kan ændre, hvordan loven i praksis forstås og bruges. Det gælder især strafudmåling og fortolkning af særlige bestemmelser i straffeloven.
Hvis Højesteret for eksempel slår fast, at bestemte forhold skal tillægges større vægt, kan det hæve eller sænke tærsklen i fremtidige sager. Det kan også skabe større klarhed om, hvornår særligt indgribende sanktioner er på sin plads.
Det er en anden vinkel end den, Tiderne.dk beskrev i går om Hjallerup-sagen. Der handlede striden om forvaring af en meget ung gerningsmand. Her er pointen bredere: selve adgangen til Højesteret og domstolens rolle i at trække de juridiske linjer op i de mest alvorlige drabssager.
Ofrets alder ændrer ikke ankevejen, men kan få betydning for juraen
Der findes ikke en særskilt procesregel, der automatisk sender sager med børn som ofre til Højesteret. Retsplejelovens system er det samme: først landsret, derefter kun videre med tilladelse. [2]
Men barnets alder kan indirekte få stor betydning. Ikke for adgangen til Højesteret, men for de retlige spørgsmål, sagen rejser. Det kan være strafskærpelse, vurderingen af forbrydelsens grovhed eller afgrænsningen af, hvilke omstændigheder der skal tillægges særlig vægt.
I dansk ret er der heller ikke en selvstændig generel offerdefinition på samme måde som i EU's offerdirektiv. Danmark er ikke bundet af direktivet på grund af retsforbeholdet. I praksis håndteres sådanne spørgsmål gennem reglerne om forurettede og deres pårørende i retsplejeloven. Det ændrer ikke ankesystemet, men det er en del af den bredere juridiske ramme omkring alvorlige voldssager og drab. [3] [2]
Blik fremad
Det næste afgørende skridt er derfor ikke en ny dom, men en beslutning fra Procesbevillingsnævnet. Siger nævnet ja, får Højesteret mulighed for at afklare et principielt spørgsmål med betydning for fremtidige drabssager. Siger nævnet nej, bliver landsrettens afgørelse stående som det sidste ord.
Bundlinjen er enkel: En drabssag kommer ikke i Højesteret, fordi den er chokerende. Den kommer kun videre, hvis den også kan flytte juraen. Det er præcis det, anklagemyndigheden nu forsøger at få prøvet.
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Drabssag om 13 årig pige kan nå Højesteret snart” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10