Fatah i krise, Abbas under pres ved sjældent møde

Fatahs top samles i Ramallah for første gang i næsten ti år, men mødet er mindre et tegn på fornyelse end et billede på en bevægelse, der kæmper med faldende legitimitet, intern arvefølgekrig og voksende vrede blandt palæstinensere.

Ramallah og Vestbreden, stedet for Fatah-konferencen

Mahmoud Abbas, 90 år, blev onsdag genvalgt som leder af Fatah, den dominerende fraktion i det Palæstinensiske Selvstyre. På konferencen lovede han igen reformer og lovede også præsident og parlamentsvalg for første gang i 20 år, dog uden nogen tidsplan. Netop dét opsummerer problemet: store løfter, ingen dato.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Et sjældent møde på et dårligt tidspunkt

Den store Fatah-konference er den første af sin slags siden 2016. Den kommer på et tidspunkt, hvor bevægelsen står svagere end længe.

Krigen i Gaza har forandret hele den palæstinensiske politiske scene. Samtidig er presset steget på Vestbredden, hvor bosættelser udvides hurtigere end i tidligere år, og hvor palæstinensere i stigende grad mister adgang til jord, boliger og lokalsamfund. Det har ikke styrket Fatah og Selvstyret. Tværtimod har det gjort deres manglende handlekraft mere synlig. ^[1]

Men den ydre krise er kun en del af historien. Den anden del er intern. Fatah går ind i konferencen med dyb utilfredshed i baglandet, stærk mistillid til Abbas og tydelige tegn på, at arvefølgen allerede er i gang.

Målingerne er et advarselssignal

Flere palæstinensiske meningsmålinger peger på massiv utilfredshed med Abbas. Et klart flertal ønsker, at han træder tilbage, og tilliden til det Palæstinensiske Selvstyre er gennem længere tid faldet. Selvstyret regerer i praksis ved dekret, fordi valg er blevet udskudt igen og igen. ^[2]

Det gør konferencen politisk følsom. Når ledelsen taler om en demokratisk kurs, mødes det af et oplagt modspørgsmål: hvorfor er der så ikke blevet stemt i to årtier?

Utilfredsheden handler ikke kun om alder og stilstand. Den handler også om beskyldninger om korruption, nepotisme og en politisk elite, der i mange palæstinenseres øjne har fjernet sig fra befolkningens virkelighed. ^[3]

Abbas' søn på stemmesedlen

Et særligt ømt punkt er, at Abbas' ældste søn for første gang stiller op til en tung partipost. Han er forretningsmand, og hans kandidatur har pustet til anklagerne om familiedominans og magtforankring i toppen af systemet.

I en bevægelse, der allerede er plaget af intern rivalisering, bliver det læst som mere end et enkelt kandidatur. Det bliver læst som et signal om, at kampen om tiden efter Abbas ikke nødvendigvis bliver åben eller meritokratisk.

Reformpres udefra møder økonomisk krise

USA, EU og flere arabiske lande har i stigende grad presset på for reformer i Selvstyret. Baggrunden er enkel: hvis der på sigt skal findes en politisk struktur, der kan spille en rolle i Gaza efter krigen, er det svært at komme uden om Selvstyret. Men det kræver en ledelse med troværdighed, funktionel administration og en vis folkelig opbakning. Alt det er der tvivl om i dag. ^[4]

Samtidig er økonomien i frit fald. Israel tilbageholder store dele af de skatteoverførsler, som det opkræver på vegne af Selvstyret. Striden handler blandt andet om palæstinensiske skolebøger og om udbetalinger til familier til fængslede eller dræbte palæstinensere, herunder personer, der har angrebet israelere.

Ifølge palæstinensiske myndigheder drejer det sig nu om omkring 5 milliarder dollar i tilbageholdte midler. Resultatet er, at mange offentligt ansatte kun får delvis løn, og at centrale tjenester er under pres. En ledelse, der ikke kan betale sine ansatte fuldt ud, får svært ved at sælge fortællingen om institutionel stabilitet. ^[5]

Fatah vil vise enhed, men afslører splittelser

Officielt handler konferencen om samling og organisatorisk fornyelse. Reelt handler den også om kontrol over Fatahs centralkomité, bevægelsens vigtigste beslutningsorgan. Det er her, magtbalancen efter Abbas formes.

Vicepræsident Hussein al-Sheikh bliver bredt set som en central figur i arvefølgen, men han er langt fra nogen samlende folkelig skikkelse. Andre veteraner og sikkerhedsfolk cirkulerer også i kulissen. Problemet for Fatah er, at bevægelsen kan vælge en efterfølger internt uden dermed at løse sit egentlige problem: den brede befolkning tvivler på hele systemet.

Hvorfor det betyder noget

Denne konference er vigtig, ikke fordi den sandsynligvis vil ændre den palæstinensiske politik hurtigt, men fordi den viser, hvor fastlåst den er.

Fatah forsøger at fremstå som den ansvarlige nationale ledelse i en historisk krise. Men uden konkrete valg, reelle reformer og et opgør med den politiske stagnation ligner mødet mest en intern magtøvelse i en bevægelse, der ved, at dens autoritet er ved at erodere.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om Abbas endnu en gang kan blive siddende. Det kan han. Spørgsmålet er, om Fatah stadig kan overbevise palæstinenserne om, at bevægelsen overhovedet repræsenterer en vej frem.

Fatah holder sjældent topmøde, mens misnøjen vokser

Fatah samles i krisetid med Abbas under pres