FN: Over 38.000 kvinder og piger dræbt i Gaza

FN vurderer, at mere end 38.000 kvinder og piger er blevet dræbt i Gaza siden krigens begyndelse. Tallet siger noget brutalt om konfliktens omfang, men også noget mere specifikt: at civile kvinder og børn fortsat udgør en meget stor del af de registrerede døde. ^[1]

Gaza-striben (Palæstinensiske områder) – regionen i forhold til de registrerede dødsfald blandt kvinder og piger i konflikten

Maps

Sådan bliver dødstallene opgjort

De mest citerede dødstal fra Gaza stammer typisk fra Gazas sundhedsmyndigheder, som registrerer døde via hospitaler, lighuse og indmeldinger fra familier. Under normale forhold bygger systemet på navne, ID-numre, alder og køn. Under intensiv krig ændrer billedet sig hurtigt. ^[3]

Når hospitaler rammes, kommunikation bryder sammen, og mange lig ikke kan identificeres med det samme, opstår der forsinkelser mellem faktiske dødsfald og de offentlige opgørelser. Det gælder især kønsopdelte data, fordi de kræver en mere detaljeret identifikation end det samlede dødstal.

Hvorfor tallene kan afvige

Den største metodiske fejlkilde er tid. Et dødsfald kan ske i dag, blive registreret om flere dage og først senere indgå i en kønsopdelt opgørelse. Dertil kommer risikoen for dobbeltregistrering, fejl i alder eller køn og det simple forhold, at mange stadig ikke kan identificeres.

Internationale eksperter påpeger generelt, at dødstal fra aktive krigszoner næsten altid er foreløbige. Men tidligere evalueringer af konflikter i Gaza har vist, at de overordnede palæstinensiske dødstal ofte senere har ligget relativt tæt på uafhængige efterprøvninger, selv om de første opgørelser var ufuldstændige. ^[5]

Kvinder og piger rammes på flere niveauer

Det høje antal dræbte kvinder og piger er ikke kun et spørgsmål om tabstal. Det ændrer også Gaza socialt og sundhedsmæssigt i dybden.

Reproduktiv, maternal og neonatal sundhedspleje er ifølge flere internationale organisationer tæt på kollaps. Gravide, nybagte mødre og spædbørn er blandt de mest udsatte, både på grund af manglende adgang til hospitaler, medicin og specialiseret behandling. Kvinder med kræft, kroniske sygdomme eller handicap rammes yderligere, når behandling afbrydes eller helt forsvinder. ^[6]

Samtidig øger massedisplacering risikoen for vold, udnyttelse og sygdom. Overfyldte lejre og midlertidige opholdssteder giver mindre privatliv og dårligere beskyttelse. For kvinder og piger betyder det en særlig sårbarhed, som ikke kan læses direkte ud af dødstallene, men som følger af dem. ^[7]

Økonomiske og sociale følger

Krigen har også skabt flere kvindelige forsørgere. Allerede tidligt i konflikten pegede FN på, at mange kvinder stod tilbage som husholdningsoverhoveder efter tabet af mandlige familiemedlemmer. I et samfund med ødelagt infrastruktur, begrænset adgang til kontanter og massiv arbejdsløshed gør det familier endnu mere sårbare.

Det har konsekvenser for børns skolegang, adgang til mad og muligheden for overhovedet at opretholde en hverdag. Når kvinder dør, rammer det derfor ikke kun den enkelte familie følelsesmæssigt, men også dens evne til at fungere.

Det store billede

Tallet 38.000 er i sig selv chokerende. Men den vigtigste pointe er, at det ikke står alene. Det er et udtryk for både den direkte vold og den langsomme nedbrydning af sundhedssystem, sikkerhed og familieliv.

Opgørelserne vil sandsynligvis ændre sig igen, efterhånden som flere døde identificeres. Det ændrer ikke ved hovedkonklusionen: Kvinder og piger betaler en ekstrem pris i Gaza, og den pris kan måles både i liv, i tabt tryghed og i et samfund, der bliver sværere at holde sammen dag for dag.