Der er øget risiko for en ny Gaza-krig i kølvandet på, at forhandlingerne om Hamas' disarmement står uden fremskridt. I Israel og Gaza vurderes faren for eskalation som høj, og USA kan være med til at påvirke retningen. Et luftangreb dræbte sønnen til Hamas' leder Khalil al-Hayya, mens parterne fortsat anklager hinanden for brud på våbenhvilen.
Indledende signal
Hændelse 7. maj 14.22
68
Frygt for ny Gaza-krig, mens Hamas og Israel står fast i forhandlingerne
Aktuel·7. maj 14.41
Gaza våbenhvile vakler, mens afvæbningskrav låser
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Våbenhvilen fra oktober hænger i en stadig tyndere tråd i Gaza. Forhandlingerne mellem Israel og Hamas er gået i hårdknude, og det centrale stridspunkt er ikke længere kun gidsler, fanger og tilbagetrækning. Det er våbnene.
Palæstinensiske kilder bekræfter, at de indirekte forhandlinger er fastlåst, mens israelske medier rapporterer, at Israel forbereder sig på at genoptage militære operationer. Samtidig blev sønnen til Hamas-lederen og chef-forhandleren Khalil al-Hayya dræbt i et israelsk angreb i denne uge, endnu et tegn på, hvor tæt diplomati og militært pres nu ligger på hinanden.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Det er her forhandlingerne er gået i stå
Kernen i den nuværende konflikt er Hamas' afvisning af at afvæbne sig på de vilkår, Israel kræver. Ifølge udkast, der tidligere har cirkuleret i forhandlingssporet, skulle Hamas over en periode på omkring otte måneder aflevere våben i etaper, mens Gazas tunnelsystem gradvist blev ødelagt. En amerikansk støttet teknokratisk palæstinensisk komité skulle samtidig overtage sikkerhedskontrollen i Gaza. [1] [2]
Det afgørende punkt er sekvensen. Israel vil først trække sine styrker helt ud, når det er verificeret, at Gaza er gjort våbenfrit. Hamas ser omvendt afvæbning uden klare, forudgående israelske forpligtelser som en ensidig kapitulation. [3] [4]
Det forklarer, hvorfor forhandlingerne er låst. Begge sider kræver i praksis, at den anden tager det største, irreversible skridt først.
Hvad våbenhvilen faktisk byggede på
Den våbenhvile, der trådte i kraft 10. oktober, var i sin grundstruktur en første fase. Den omfattede hurtig frigivelse af gidsler i Gaza, israelsk tilbagetrækning til aftalte linjer og løsladelse af nogle palæstinensiske fanger. Men de svære spørgsmål blev i realiteten skubbet frem: Hamas' våben, Gazas fremtidige styreform og den mere varige sikkerhedsorden efter krigen. [5] [6]
Det er præcis de spørgsmål, der nu er eksploderet tilbage i centrum.
Begge parter siger, at den anden bryder aftalen
Israel siger, at Hamas' afvisning af afvæbning strider mod våbenhvilen. Hamas siger, at Israel bryder aftalen ved ikke at opfylde humanitære forpligtelser og ved fortsat at gennemføre dødelige angreb.
Tallene understreger, hvor hul pausen er blevet. Siden våbenhvilen begyndte, er mindst 846 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge sundhedsmyndighederne i området. Israel siger, at fem af landets soldater er blevet dræbt i samme periode.
Det er ikke længere en stabil våbenhvile. Det er en voldelig mellemtilstand.
Israel kan udvide sin kontrol på jorden
Israelske tv-rapporter peger på, at en af de konkrete muligheder på bordet er at udvide den såkaldte Yellow Line, det område på omkring 60 procent af Gaza, som Israel allerede har holdt under fuld militær kontrol under våbenhvilen. Lokale beskrivelser tyder på, at en sådan bevægelse allerede er i gang flere steder.
Hvis det sker i større skala, vil det ikke bare være en genoptagelse af krigen under et nyt navn. Det vil også ændre den faktiske geografi i Gaza yderligere, med mindre plads til civile og endnu sværere adgang for nødhjælp.
Humanitært er Gaza ikke bygget til en ny offensiv
Vi har allerede beskrevet, hvor dybt den civile krise i Gaza er blevet, fra sammenbrudt sanitet til sygdomsrisiko i lejrene. Det nye i denne fase er, hvor lidt buffer der er tilbage, hvis kampene igen eskalerer fuldt.
En ny israelsk offensiv vil sandsynligvis ramme et territorium, hvor store dele af vand-, affalds- og sundhedssystemerne allerede fungerer på nødblus eller slet ikke. Hjælpeadgang vil blive endnu mere usikker, og risikoen for nye massefordrivelser vil stige hurtigt, især hvis Israel udvider sine kontrollerede zoner. [7] [8]
Konsekvenserne stopper ikke ved Gaza. Egypten vil blive presset hårdere som grænse- og mæglerstat. Qatar vil igen forsøge at holde et forhandlingsspor åbent. USA bliver den afgørende eksterne aktør, hvis Washington faktisk giver grønt lys til nye israelske operationer. Og Iran vil have incitament til at bruge endnu en Gaza-optrapning i sin bredere regionale konfrontation med Israel og USA.
Det gør Gaza langt mere end en lokal konflikt. Det er endnu et potentielt tændpunkt i en region, hvor energiruter, maritime angreb og indirekte krige allerede er under pres. [9]
Det svage punkt er verifikation
Der er også en mere teknisk, men afgørende grund til fastlåsningen: Ingen troværdig model for verifikation er for alvor på plads.
Planerne, der har været fremme, beskriver afvæbning i etaper og efterfølgende israelsk tilbagetrækning, men de siger langt mindre klart, hvordan et område som Gaza faktisk skal erklæres våbenfrit. Hamas' arsenal er tæt knyttet til tunneller, lagre og skjulte strukturer. Selv hvis der fandtes politisk vilje, ville kontrol og håndhævelse blive ekstremt vanskelig. [1] [10]
Det problem kendes fra andre aktuelle konflikter i regionen: Der findes ofte et politisk papir, men ikke et robust system for kontrol, efterlevelse og sanktioner ved brud. Det er præcis dér, våbenhviler går fra skrøbelige til næsten symbolske.
Blik fremad
Risikoen nu er ikke bare, at forhandlingerne bryder sammen. Det er, at de allerede er blevet afløst af en ny logik, hvor luftangreb, zoneudvidelser og målrettede drab bruges til at forme næste forhandlingsrunde.
Hvis ingen side flytter sig på afvæbning, er sandsynligheden for ny storkrig i Gaza steget markant. Det betyder flere civile tab, mindre nødhjælp og endnu mindre tro på, at oktober-aftalen nogensinde var begyndelsen på noget varigt.
Den pause, der skulle blive til en politisk vej ud, ligner i stigende grad bare en pause.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Gaza våbenhvile vakler, afvæbningskrav låser fast” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10