Iran siger, at amerikanske fartøjer vil blive angrebet, hvis de nærmer sig Hormuzstrædet. USA indleder samtidig en stor operation — 'Project Freedom' — for at hjælpe strandede skibe, støttet af Centcom med mere end 100 fly og 15.000 soldater. Situationen øger spændingerne i Mellemøsten og presser energipriserne op.
Indledende signal
Hændelse 4. maj 05.53
72
Iran truer angreb mod USA, hvis de sejler ind i Hormuzstrædet
Aktuel·4. maj 07.44
Hormuz: Iran truer med at angribe USA
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Mandagens iranske trussel mod USA handler ikke kun om endnu et hårdt citat fra Teheran. Den rammer direkte ind i den mest følsomme del af hele konflikten: Hvem bestemmer i praksis over gennemsejlingen i Hormuz, og hvor langt er USA villig til at gå for at bryde den kontrol.
Irans militær siger nu, at amerikanske flådefartøjer vil blive angrebet, hvis de sejler ind i Hormuzstrædet. Meldingen kommer få timer efter, at Donald Trump meddelte, at USA mandag vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af farvandet under navnet "Project Freedom". Ifølge USA's centralkommando skal operationen støttes af mere end 100 fly og 15.000 soldater. Det er ikke en symbolsk ledsagelse. Det er en militær ramme, som kan tvinge spørgsmålet om kontrol over strædet ud i åben konfrontation.
Relateret artikel:
Iran advarer USA om ny Hormuz operation
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Det nye er, at Iran taler som kyststat med vetoret
Vi har allerede beskrevet den amerikanske eskorteplan og tidligere iranske advarsler. Det nye mandag morgen er, at Irans militær nu formulerer et mere direkte krav: Sikker passage skal koordineres med den iranske stat, og fremmede militærer, især USA, har ifølge Teheran ikke ret til at sejle ind på egne præmisser.
Det er centralt, fordi Iran dermed forsøger at omsætte militær pres til et slags nyt maritimt regime. Ikke bare midlertidig chikane, men en påstand om, at landet kan godkende eller afvise, hvem der må sikre sejlads gennem et internationalt stræde.
Netop dét kolliderer med den gængse læsning af international ret. Hormuz er et internationalt stræde mellem Iran og Oman, og gennemsejling er normalt beskyttet af reglerne om transit passage. Kyststater kan håndhæve sikkerhed og regulering, men de kan ikke ensidigt lukke for international trafik eller kræve politisk tilladelse som grundvilkår for passage. Det princip hviler på en lang maritim tradition om fri sejlads, fra tidlige handelsnormer til den moderne havret. [1]
Derfor er Hormuz større end Mellemøsten
Hormuz er verdens mest følsomme maritime energiflaskehals. Under normale forhold passerer omkring en femtedel af verdens olie og gas gennem strædet. [2] Siden optrapningen i slutningen af februar er gennemsejlingen ifølge flere vurderinger faldet med omkring 95 procent. Mindst 16 skibe er blevet ramt i forløbet, og søfarende er blevet dræbt.
Konsekvenserne er derfor ikke kun regionale. Over 70 procent af Golfens fødevarer importeres via ruter, der afhænger af Hormuz og videre transit til store havne som Jebel Ali i De Forenede Arabiske Emirater. I store dele af Sydøstasien kommer op mod 80 procent af olie og gas fra Golfen. Flere importlande har kun oliereserver til under en måned i en alvorlig krise. [3]
Det forklarer også, hvorfor markedet reagerer længe før en formel lukning. Når rederier, forsikringsselskaber og energihandlere mister troen på, at passagen kan håndteres, bliver farvandet kommercielt ubrugeligt. Olieprisen har allerede været oppe over 100 dollar pr. tønde, og højere krigsforsikring og dyrere fragt begynder hurtigt at ramme virksomheder langt fra Golfen, også i Europa. [4] [5]
Relateret artikel:
USA starter eskorte af skibe i Hormuz mandag
USA's problem er ikke kun Iran, men legitimitet
Washington kan argumentere for, at det vil genoprette fri sejlads og hjælpe skibe, der sidder fast med manglende forsyninger. Men det juridiske og politiske problem er, at en amerikansk eskorteoperation med mulighed for magtanvendelse ikke automatisk får folkeretlig legitimitet, bare fordi formålet kaldes humanitært.
Der er historiske fortilfælde for internationale svar på trusler i Hormuz, typisk gennem flådetilstedeværelse, koalitioner og eskorter. Men de mest stabile løsninger har enten haft bred international opbakning eller været holdt under tærsklen for direkte sammenstød. Det er netop den tærskel, der nu er i fare for at blive overskredet. [6]
Hvorfor dette også rammer diplomati-sporet
Det sker samtidig med, at USA og Iran ifølge tidligere meldinger udveksler budskaber via Pakistan om en mulig aftale. Det gør situationen mere, ikke mindre, farlig. For begge parter forsøger nu at forhandle og afskrække på samme tid.
Iran har i sit seneste diplomatiske spor krævet en ny ordning for Hormuz. Mandagens militære trussel viser, hvad det i praksis kan betyde: Teheran vil ikke nøjes med at få passage genåbnet. Landet vil have anerkendt en styrende rolle i, hvordan den sker. USA går i den modsatte retning og forsøger at demonstrere, at Iran ikke kan få vetoret over global skibsfart.
Bundlinjen
Det afgørende spørgsmål mandag er ikke kun, om amerikanske fartøjer går ind i strædet. Det er, om nogen af parterne stadig ønsker at holde kampen under niveauet for direkte ildkontakt.
Hormuz har før været brugt til trusler, beslaglæggelser og gråzonetaktik. Forskellen nu er, at trafikken allerede er tæt på kollapset, energimarkederne er pressede, og begge sider taler, som om de allerede håndhæver en ny orden. Det er sjældent et godt udgangspunkt for ro på vandet.
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Hormuz: Iran truer med at angribe USA i strædet” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10