I USA hævder Trump, at en fredsaftale med Iran næsten er klar. Hvis meldingen viser sig at holde, kan det ændre den diplomatiske kurs i regionen og påvirke amerikansk udenrigspolitik.
Indledende signal
Hændelse 23. maj 21.04
55
Trump påstår fredsaftale med Iran er tæt på at være på plads
Under udvikling·23. maj 21.16
Krigen i Iran7 timer siden
Iran-aftale: Det skal der til, hvis den skal holde
Se lignende artikler på Google
Podcast
0:00
1:21
Del artikel
Del denne artikel
Trump siger nu, at en fredsaftale med Iran er tæt på. Det nye spørgsmål er derfor ikke kun, om der er en aftale, men hvad den faktisk skulle indeholde for at være troværdig.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
En aftale kan ikke nøjes med politiske overskrifter
Hvis Washington og Teheran skal lande noget, der holder mere end få måneder, kræver det konkrete og kontrollerbare punkter. Kernen vil næsten uundgåeligt være atomprogrammet: loft over berigelsesniveau, begrænsning af Irans lager af beriget uran, kontrol med antallet af centrifuger og bred adgang for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA. [1]
Det var også logikken i atomaftalen fra 2015, JCPOA. Iran beholdt ikke et nulprogram, men accepterede snævre grænser og et omfattende kontrolregime, herunder udvidet adgang for inspektører gennem den såkaldte Additional Protocol. Til gengæld blev atomrelaterede sanktioner lempet. [2]
Siden USA trak sig ud af aftalen i 2018, er billedet blevet markant mørkere. Iran har øget berigelsen, og gennemsigtigheden er blevet mindre, fordi inspektørernes adgang er blevet indskrænket. Det betyder, at enhver ny aftale skal genopbygge noget, der er gået tabt: tillid, men især verifikation. [3]
Det svære punkt er sanktionerne
En troværdig aftale vil også kræve en langt skarpere model for sanktionslettelser, end politiske slogans lægger op til. Iran vil have økonomisk effekt hurtigt. USA vil kræve, at lettelser først udløses ved dokumenteret efterlevelse. [4]
Derfor vil en realistisk model være trinvis: først verificerbare iranske skridt, derefter afgrænsede lettelser, og samtidig en mekanisme, der automatisk kan genindføre sanktioner ved brud. Uden en sådan snapback-funktion vil aftalen være svær at sælge i Washington. Med den vil den være sværere at sælge i Teheran. [5]
Mere end atomspørgsmålet
En ny aftale vil næppe blive vurderet alene på urantal og centrifuger. Israel vil se på missiler, iransk støtte til regionale militser og håndhævelsen i praksis. Golfstater som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater vil især være optaget af, om en aftale dæmper risikoen for nye angreb, eller blot fryser atomsporet midlertidigt, mens de regionale konflikter fortsætter. [6]
Det er samtidig her, Trumps model møder sin største test. En aftale kan være hurtig på papiret, men hvis USA's allierede læser den som et bredt sikkerhedsmæssigt tilbagetog, kan den skabe ny uro i stedet for stabilitet.
Bundlinjen
Hvis der virkelig er en aftale tæt på, vil markedet hurtigt lede efter tre ting: IAEA-adgang, en præcis plan for sanktionslettelser og en mekanisme for at straffe brud. Uden de elementer vil en "fredsaftale" ligne en politisk melding. Med dem kan den begynde at ligne et reelt gennembrud.
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Iran-aftale: Det skal der til, hvis den skal holde” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10