Kanariske Øer afviser hantavirusramt skib og kræver hastemøde med Spaniens premierminister
I Spanien står Kanariske Øer fast og vil ikke tillade et hantavirusramt krydstogtsskib at anløbe. Øgruppen kræver et hastemøde med premierminister Pedro Sánchez for at drøfte situationen. Samtidig bekræfter Schweiz, at en tidligere passager er smittet og indlagt i Zürich.
De Kanariske Øers regionale leder trækker nu en hård streg i sagen om det virusramte ekspeditionsskibMV Hondius. Onsdag afviser han, at skibet bare kan lægge til på øgruppen, og kræver et hastemøde med Spaniens premierminister Pedro Sánchez. Det er den klare nye udvikling i en sag, hvor Madrid så sent som tirsdag meldte ud, at Spanien ville tage imod skibet. [1][2]
Konflikten handler ikke kun om sundhed. Den handler også om, hvem der i praksis bestemmer, når et skib med et alvorligt sygdomsudbrud skal have adgang til spansk territorium.
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Nyt brud mellem Madrid og Kanarieøerne
Ifølge de seneste oplysninger ønsker den regionale regering ikke at stå med det politiske og sundhedsmæssige ansvar for en beslutning, der er truffet centralt. Den spanske stat har lagt op til, at Hondius skal modtages på Gran Canaria eller Tenerife efter en sundhedsfaglig vurdering i samarbejde med WHO og europæiske smitteeksperter. [3]
Det gør sagen usædvanlig klar i sit magtforhold. Beslutningen om havneadgang og international sundhedshåndtering ligger i praksis hos staten, især når der er tale om grænseoverskridende smitteberedskab, udenrigsforpligtelser og koordinering med WHO, ECDC og andre lande. Regionerne kan protestere politisk, men de styrer ikke alene den internationale del af beredskabet.
Tirsdag blev der netop aftalt, at epidemiologer skulle inspicere skibet, før der blev truffet endelig beslutning om ilandsætning. Det peger på en centraliseret model, hvor sundhedsmyndighederne først vurderer risikoen, og hvor logistikken bagefter tilpasses. [3][4]
Juridik, pligt og politisk ansvar
Madrid har tidligere begrundet modtagelsen med både humanitære og juridiske hensyn. WHO vurderede, at Kap Verde ikke havde kapacitet til at håndtere skibet, og Spanien blev anset som nærmeste realistiske løsning med passende sundhedsberedskab. Samtidig befinder der sig spanske statsborgere om bord. [5]
Derfor er det svært for den nationale regering bare at sige nej, hvis de internationale sundhedsmyndigheder anbefaler modtagelse under kontrollerede former. Det kan udløse både diplomatiske problemer og kritik for at svigte et maritimt nødstilfælde.
Omvendt er Kanarieøernes modstand heller ikke kun symbolsk. Øgruppen lever af turisme og er følsom over for enhver sag, der kan skabe frygt for smitte eller presse lokale hospitaler. Selvom den offentlige risiko vurderes som meget lav, kan den politiske risiko være høj nok for regionale ledere.
Det konkrete problem er ikke smitte i gaderne, men kontrol
De spanske myndigheder har allerede skitseret en model med særzoner, isoleret transport og medicinske undersøgelser ved ankomst. Det er netop for at undgå kontakt med offentligheden. Efter planen skal alvorligt syge evakueres først, blandt andet skibets læge, som ifølge internationale medier er kritisk syg. [6]
Onsdag kom endnu et element til, da Schweiz oplyste, at en tidligere passager fra skibet er konstateret smittet med hantavirus og behandles i Zürich. Det understreger, at sagen ikke længere kun er et problem om bord, men en international hændelse med patienter og myndigheder i flere lande. [7]
Hvorfor regionens nej næppe bliver afgørende alene
Hvis den epidemiologiske inspektion ender med at anbefale Kanarieøerne som modtagelsessted, vil presset stige markant på den regionale regering. Den kan gøre modstand, men den spanske centralregering sidder med den afgørende internationale og sundhedsmæssige koordination. Sagen ligner derfor mindre et lokalt veto og mere et åbent opgør om ansvar, regning og politisk ejerskab.
Bundlinjen
Det nye er ikke, at Hondius er i krise. Det nye er, at krisen nu også splitter Spanien internt. Hvis Madrid fastholder sin linje, bliver næste spørgsmål ikke, om skibet kan modtages sikkert, men om regeringen vil tvinge en upopulær beslutning igennem på en øgruppe, der allerede siger nej.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.