I Mali udnævner general Assimi Goïta sig selv til forsvarsminister efter, at den tidligere minister Sadio Camara blev dræbt i et stort angreb af jihadistiske og separatistiske grupper i Bamako. Angrebet forstærker landets sikkerhedsudfordringer og følger af, at maliske og russiske styrker trækker sig fra Kidal; Goïta får støtte af hærens øverste chef, der er udnævnt til minister-delegat.
Indledende signal
Hændelse 4. maj 17.48
54
Goïta udnævner sig selv til forsvarsminister efter Camara-død i Mali
Under udvikling·4. maj 18.21
Mali: Goïta gør sig selv til forsvarsminister
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Goïta samler forsvaret hos sig selv efter nyt chok
Malis juntaleder Assimi Goïta har nu formelt gjort sig selv til forsvarsminister. Beslutningen kommer få dage efter drabet på Sadio Camara, den mest centrale militære figur under regimet næst efter Goïta selv. [1]
Dekretet blev læst op på statsligt tv mandag. Samtidig blev hærchefen Oumar Diarra udnævnt til delegeret minister for forsvar. I praksis betyder det, at den øverste politiske og militære magt i landet bliver trukket endnu tættere ind omkring én mand. [1]
Det er nyt, men det kommer ikke ud af ingenting. Siden kuppet i 2020 og det efterfølgende interne magtskifte i 2021 er Mali gradvist gledet væk fra civil overgang og hen mod et system, hvor militæret ikke bare beskytter staten, men i stigende grad er staten. [2]
Mere end en udnævnelse
Camara var ikke en teknisk minister, der bare administrerede en portefølje. Han var arkitekten bag store dele af regimets sikkerhedslinje, herunder bruddet med Frankrig, udskubningen af FN's MINUSMA-mission og den tætte satsning på russisk støtte, først via Wagner-netværket og senere Africa Corps-lignende strukturer. [3]
Når Goïta nu selv overtager posten, er det derfor ikke kun en nødforanstaltning efter et attentat. Det er også et signal om, at juntaen reagerer på sin dybeste sikkerhedskrise med mere centralisering, ikke med bredere politisk åbning.
Det er værd at hæfte sig ved, fordi Goïta oprindeligt kom til magten med løfter om at genoprette sikkerheden og føre landet mod en overgang. I stedet er civile modvægte blevet svækket, og formel kontrol med sikkerhedsapparatet er i praksis blevet stadig mindre civil. [4]
Civil kontrol er blevet udhulet længe før denne uge
Forskning i Malis demokratiske sammenbrud peger på, at problemet ikke kun er de enkelte kup, men en længere erosion af institutioner, hvor politiske konflikter igen og igen er blevet løst uden om de formelle systemer. Den udvikling har gjort det lettere for militæret at flytte magt fra overgangsrammer og ind i kasernerne. [5]
Goïtas nye dobbeltrolle skubber den logik et skridt videre. Når statschefen også er forsvarsminister, bliver der endnu kortere mellem kommando, politisk beslutning og militær operation. Det kan give hurtigere styring i en krise, men det gør også ansvarskæden smallere og tilsynet svagere.
Et svar på en farligere modstander
Udnævnelsen kommer efter den koordinerede offensiv 25. april, hvor JNIM og FLA ramte flere steder i landet, og hvor regimet blev rystet helt ind i Kati og Bamako. Det afgørende nye i konflikten er ikke kun voldsniveauet, men at jihadister og separatister ser ud til at samarbejde mere åbent og mere pragmatisk end før. [6]
Det underminerer en ældre malisk strategi, som delvis byggede på at udnytte splittelser mellem oprørsgrupper. Hvis modstanderne i stedet kan koordinere på tværs, bliver et stærkt centraliseret forsvarsministerium ikke nødvendigvis en styrke. Det kan også blive et udtryk for, at systemet mangler bredere politiske og lokale redskaber.
Samtidig har Mali færre eksterne sikkerhedspartnere end tidligere. Forholdet til ECOWAS er fortsat belastet efter årene med kup og regional konfrontation. Frankrig er ude. FN er ude. Tilbage står især den militære akse med Burkina Faso og Niger samt russisk støtte. Det gør Bamako mere afhængig af en snæver sikkerhedsmodel, netop som den model bliver testet hårdest. [7]
Bundlinjen
At Goïta nu også er forsvarsminister, er ikke bare en personaleændring. Det er et præcist billede af, hvad Mali er blevet siden 2020: et mere militariseret styre, med mindre afstand mellem statens øverste ledelse og dens krig.
Spørgsmålet er, om mere magt samlet i toppen kan redde regimet. Indtil videre peger udviklingen i den modsatte retning. Jo mere juntaen samler kontrollen, desto tydeligere bliver det, hvor meget der allerede er gledet den af hænde.
Nævnte personer
Nævnte virksomheder
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Mali: Goïta gør sig selv til forsvarsminister nu” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10