Malis forsvarsminister meldt dræbt i angreb

Området omkring Kati uden for Bamako i Mali, hvor forsvarsministerens bolig blev ramt

Maps

Mere end et attentat

Det opsigtsvækkende er ikke kun, at Malis forsvarsminister kan være blevet dræbt. Det er også, hvem der ser ud til at stå bag offensiven, og hvor bredt den var planlagt.

I nord siger den tuareg-ledede Azawad Liberation Front, FLA, at gruppen deltog i angreb sammen med den al-Qaeda-tilknyttede JNIM-bevægelse. Det er en markant udvikling. Separatister og jihadister har tidligere haft overlappende fjender, men ikke ofte så åbent koordineret deres operationer. Hvis det bekræftes, peger det på en ny og farligere fase i Malis krig, hvor Bamako presses samtidig af ideologiske militante og territoriale oprørsgrupper. ^[3]

Angreb blev rapporteret i Kati, Gao, Kidal, Sévaré og Mopti. Der var også meldinger om uro omkring Bamako lufthavn. En Sahel-ekspert beskrev det som den største koordinerede jihadistiske offensiv i Mali i flere år.

Gao i det nordlige Mali, hvor angrebene også fandt sted

Maps

Sadio Camara var ikke en almindelig minister

Han var forsvarsminister først i overgangsregeringen efter kuppet og igen fra juni 2021 under Goïtas styre. Det gav ham en usædvanlig kontinuitet i et system præget af intern rivalisering, kup og institutionel opløsning. Han var derfor ikke bare ansvarlig for forsvaret på papir. Han var en del af den inderste kreds, der definerede statens militære kurs. ^[5]

Hans død vil uundgåeligt rejse spørgsmål om, hvor robust juntaens kommandokæde egentlig er, og hvor dybt oprørsgrupperne nu kan trænge ind i regimets kerneområder.

Arkitekten bag Malis Rusland-drejning

Den kurs gav juntaen en partner, som ikke stillede demokratiske krav, men den gjorde samtidig Mali mere afhængigt af én ekstern beskytter. Kritikere har længe advaret om, at den model kunne isolere landet fra bredere regionalt og internationalt samarbejde, herunder ECOWAS og vestlige sikkerhedspartnere. ^[8]

Netop derfor er udviklingen i Kidal vigtig. FLA hævder, at russiske styrker er trukket ud efter kampe og en lokal aftale om sikker tilbagetrækning. Hvis det står til troende, er det ikke bare et taktisk tilbageslag. Det vil være endnu et tegn på, at den russisk støttede model ikke har leveret den territoriale kontrol, som juntaen lovede. ^[2]

Regimet står svagere, end det har hævdet

Malis militærledelse har i årevis fremstillet den hårde linje, bruddet med Frankrig og samarbejdet med russiske styrker som en vej til genoprettet suverænitet og bedre sikkerhed. Virkeligheden har været mere brutal. Voldsniveauet er fortsat højt, store dele af nord og centrum er ustabile, og staten har haft svært ved at omsætte militær kontrol til varig politisk kontrol.

Hvis Camara virkelig er død i et angreb mod sit eget hjem i Kati, undergraver det regimets vigtigste fortælling: at militær magt har gjort staten stærkere. Tværtimod viser det, at selv toppen af systemet kan rammes.

Blik fremad