Messerschmidts nej til Løkke presser blå blok hårdt

Presset på Morten Messerschmidt er ikke nyt. Det nye er, hvor åbent det nu kommer fra resten af blå blok, og hvor konkret det truer Troels Lund Poulsens forsøg på at finde et borgerligt regeringsspor.

DF-formanden holder fast i sit ultimative krav fra valgkampen: Partiet vil ikke støtte en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen bliver minister. Det er et standpunkt, der kan lyde principfast. Men i den aktuelle mandatmatematik fungerer det også som en direkte blokering af den mest oplagte borgerlige vej til magten.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Et løfte, der nu koster

Valget efterlod Folketinget uden et flertal i nogen af blokkene. Rød blok står på 84 mandater, blå på 77, og grænsen for flertal er 90. Moderaterne sidder derfor stadig i en nøgleposition, uanset at Troels Lund Poulsen har overtaget rollen som kongelig undersøger. ^[1]

Relateret artikel:

Troels Lund vælger partier til næste runde

Det gør Messerschmidts linje dyr. For hvis Moderaterne er nødvendige, og DF samtidig afviser Løkke i regering, bliver Troels Lunds opgave tæt på umulig. En blå løsning kan i teorien stadig tænkes, men i praksis bliver den enten meget skrøbelig eller stærkt afhængig af konstruktioner, som ingen for alvor virker begejstrede for.

Messerschmidts forsvar er enkelt: Han gør, hvad han lovede vælgerne. Det argument har vægt i et politisk klima, hvor partier ofte bliver straffet for at opgive klare løfter kort efter et valg. Problemet er, at troværdighed i opposition ikke nødvendigvis er det samme som regeringsduelighed.

Kritikken kommer nu fra egne rækker

Det mest bemærkelsesværdige er derfor ikke selve DF's nej. Det er, at flere borgerlige partier nu i stigende grad siger højt, at DF må flytte sig.

Lars Boje Mathiesen har opfordret Messerschmidt og Løkke til at mødes og "parkere egoerne". Samtidig har han kritiseret DF for at angribe andres ultimative krav, mens partiet selv stiller et. Alex Vanopslagh har udtrykt håb om, at DF opgiver kravet om at holde Moderaterne ude af regering. Inger Støjberg har sendt samme besked i en mere diplomatisk form: Alle bliver nødt til at give sig. ^[2] ^[3]

Den type kritik er politisk farlig for DF, fordi den ændrer fortællingen. Sagen handler ikke længere kun om Messerschmidts konflikt med Løkke. Den handler om, hvorvidt DF er ved at gøre sig selv til partiet, der spænder ben for en borgerlig statsminister.

Konflikten er både personlig og strategisk

Et møde mellem Løkke og Messerschmidt kunne dæmpe temperaturen. Men det vil ikke i sig selv løse hovedproblemet.

For DF er modstanden mod Løkke blevet en del af partiets identitet. At trække sig nu vil ligne et tilbagetog. For Moderaterne er det omvendt svært at acceptere en model, hvor partiet leverer de afgørende mandater, men lederen samtidig skal holdes ude af ministerkontorerne for at tilfredsstille DF.

Derfor er konflikten større end kemi. Den handler om troværdighed, magt og om, hvem der får lov til at definere borgerligheden efter valget.

De realistiske udgange

Hvis låsningen fortsætter, er der stadig kun få realistiske udfald. Enten forsøger Troels Lund at bygge en smal borgerlig mindretalsregering, der bliver afhængig af skiftende støtte, også fra Moderaterne. Eller også bryder det borgerlige spor sammen, og presset vokser for en bredere løsning hen over midten. Nyvalg findes formelt som mulighed, men politisk er det stadig sidste udvej. ^[4]

Hvorfor det betyder noget

Messerschmidt kan stadig holde fast og kalde det principfasthed. Men jo mere resten af blå blok åbent placerer ansvaret hos DF, desto sværere bliver det at fastholde den fortælling uden omkostninger.

Hvis Troels Lund mislykkes, vil mange i borgerlig lejr ikke kun pege på mandatregnestykket. De vil pege på Morten Messerschmidt. Og det er præcis dér, presset nu begynder at gøre ondt.

Messerschmidt står fast: ingen ministerpost for Løkke Rasmussen i en borgerlig regering

Messerschmidts nej til Løkke presser blå blok

Et løfte, der nu koster

Kritikken kommer nu fra egne rækker

Konflikten er både personlig og strategisk

De realistiske udgange

Hvorfor det betyder noget

Nævnte personer

Emner

Snak om artiklen med andre

Læserens bedømmelse af artiklen