I Haag presses ratko Mladic' forsvar på Den Internationale Straffedomstol for en midlertidig løsladelse på grund af alvorlig sygdom. Mladic blev dømt for folkemord og krigsforbrydelser i Bosnienkrigen og har været i varetægtsfængsel siden 2011, mens en uafhængig lægevurdering afventer. Serbiens regering har tilbudt garantier for en eventuel løsladelse.
Indledende signal
Hændelse 1. maj 15.12
60
Mladic tæt på døden: Forsvarsadvokater kræver midlertidig løsladelse fra Haag
Aktuel·1. maj 16.28
Mladić søger løsladelse med henvisning til sygdom
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Ratko Mladić, den tidligere bosnisk-serbiske hærchef dømt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, er ifølge sine advokater så syg, at risikoen for snarlig død er høj. Derfor beder de nu FN's restdomstol, IRMCT, om at løslade den 84-årige fra fængslet i Haag. [1]
Anmodningen sætter domstolen i en juridisk og politisk vanskelig position. Mladić afsoner en livstidsdom for blandt andet massakren i Srebrenica i 1995, hvor omkring 8.000 bosniakiske mænd og drenge blev dræbt, og for belejringen af Sarajevo, hvor mere end 10.000 mennesker mistede livet. [2] [3]
Srebrenica i Bosnien-Hercegovina – sted for massakren i 1995 og en central del af Mladić-sagens kontekst.
MapsVil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Forsvaret presser på for øjeblikkelig løsladelse
I et nyt indlæg til retten beskriver forsvaret en mand, der længe har været sengeliggende eller afhængig af kørestol, og som under en samtale med sin søn angiveligt fik et slagtilfælde, der næsten har frataget ham evnen til at tale. To læger skal have vurderet hans tilstand som alvorlig. [1]
Advokaterne argumenterer for, at fortsat tilbageholdelse nu er umenneskelig, og at fængselsenheden i Haag ikke kan give den nødvendige behandling. De ønsker ham overført til hospital eller hospice, helst et sted hvor der tales serbisk. Den serbiske justitsminister Nenad Vujić har allerede signaleret, at Beograd er klar til at stille garantier, hvis retten godkender en løsladelse.
IRMCT's præsident har bedt om en uafhængig lægefaglig vurdering. Det er et centralt skridt, fordi den type anmodninger normalt ikke afgøres alene på baggrund af forsvarerens egne medicinske oplysninger. [1]
Hvad retten typisk ser på
Det formelle system omkring afsoning under IRMCT er relativt klart, men standarden for medlidenheds- eller dødsleje-løsladelse er mindre mekanisk. Mekanismen fører tilsyn med straffe idømt af de tidligere Jugoslavien- og Rwanda-tribunaler, men selve afsoningen sker normalt i stater, der har aftaler med FN, ikke i en permanent FN-fængselsstruktur. [4] [5]
I praksis betyder det, at præsidenten for mekanismen har betydelig skønsbeføjelse. Ved denne type begæringer vejer retten typisk medicinsk dokumentation, den forventede restlevetid, behandlingsmuligheder under fortsat frihedsberøvelse, humanitære hensyn og risikoen for, at en løsladelse undergraver dommens formål. Netop det sidste punkt er tungt i Mladićs sag, fordi forbrydelsernes omfang er så ekstremt. [6]
Mere end et sundhedsspørgsmål
En eventuel løsladelse vil blive læst som langt mere end en medicinsk afgørelse. For overlevende fra Srebrenica og andre ofre vil det kunne opfattes som en sen udhuling af den retfærdighed, som internationale domstole brugte årtier på at opnå. Mange bosniske offergrupper har i årevis modsagt enhver blødgørelse over for de hovedansvarlige. [7]
I Serbien og Republika Srpska vil reaktionen sandsynligvis være mere delt. Nogle vil fremstille en løsladelse som et humanitært minimum. Andre vil bruge den politisk som endnu et bevis på, at internationale domstole behandler serbere uretfærdigt, også selv om afgørelsen går deres vej. Den dobbelthed har præget regionen siden krigene: domme afslutter ikke nødvendigvis striden om fortællingen.
Blik fremad
Sagen handler derfor ikke kun om, hvor syg Ratko Mladić er, men om hvor langt international strafferet kan gå i retning af humanitet uden at svække sin egen autoritet. Hvis retten siger ja, vil det blive et markant signal om, at selv mænd dømt for de værste forbrydelser kan få en sidste undtagelse. Hvis den siger nej, vil budskabet være lige så klart: at livstid for folkedrab også gælder, når livet er ved at rinde ud.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Mladić søger løsladelse med henvisning til sygdom” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10