Nigeria gransker dødeligt luftangreb mod marked

Den nigerianske luftvåbenkommando har beordret en formel undersøgelse af luftangrebet mod markedet i Jilli ved grænsen mellem delstaterne Borno og Yobe, efter meldinger om et meget højt antal civile dræbte. Dødstallet er fortsat uklart, men lokale kilder, nødhjælpsarbejdere og menneskerettighedsgrupper placerer det fra over 60 til mere end 100, mens enkelte lokale embedsmænd taler om op mod 200 dræbte og sårede. ^{[1] [2]}

Et angreb, to versioner

Kort over Jilli-området ved grænsen mellem Borno og Yobe i Nigeria med marker for de relaterede nævnte steder (Rann, Tudun Biri, Sokoto)

Maps

Det er den officielle version. Den anden kommer fra markedet, hospitalerne og de lokale myndigheder. Her beskrives et angreb midt i handelstiden, hvor kvæghandlere, købere og børn blev ramt. Amnesty International siger, at organisationen har dokumentation for mere end 100 dræbte, herunder børn, og mindst 35 alvorligt sårede. ^[4]

Luftvåbnet har nu sendt et hold fra sin Civilian Harm Accident and Investigation Cell til området for at klarlægge, hvad der skete. Det er vigtigt, fordi militæret i første omgang talte om dræbte terrorister, men undlod at nævne civile tab. ^[5]

Jilli passer ind i et mønster

Angrebet står ikke alene. Siden Nigeria intensiverede luftkrigen mod Boko Haram og senere ISWAP i nordøst fra 2015, har luftvåbnet været centralt i Operation Hadin Kai. Kampagnen har presset jihadistgrupperne, men den har også produceret en lang række sager med civile ofre. ^{[6] [7]}

De to mest omtalte er bombningen af Rann i 2017, hvor et internt fordrevne-lejr og nødhjælpsområde blev ramt, og angrebet på Tudun Biri i Kaduna i 2023, hvor en fejlbombning under en religiøs samling kostede mange civile livet. Derudover har der været dødelige episoder i blandt andet Sokoto og Zamfara, ofte med den samme forklaring: fejlidentifikation, mangelfulde efterretninger eller svigt i måludpegningen.

Netop derfor bliver undersøgelsen af Jilli en test af, om de reformer, som militæret tidligere har lovet, faktisk virker i praksis.

Det juridiske pres vokser

Det betyder ikke, at et område mister civil beskyttelse, fordi militante bevæger sig i nærheden. Tværtimod skærper det kravet til efterretninger, timing og våbenvalg. Når angrebet fandt sted ved et aktivt marked i et område, hvor civil handel og militant bevægelse tilsyneladende overlapper, bliver spørgsmålet ikke kun, om målet var legitimt, men om angrebet blev udført lovligt.

Humanitære konsekvenser rækker videre end dødstallet

Jilli ligger i et konfliktområde, hvor millioner allerede er blevet fordrevet gennem årene. Når et marked rammes, er konsekvensen ikke kun døde og sårede. Lokale handelsruter bryder sammen, husdyrhandel stopper, og adgangen til mad og kontanter bliver svagere i et område, hvor mange familier lever tæt på eksistensminimum.

Det kan også gøre nødhjælpsarbejde vanskeligere. Hvis civile mister tillid til, at samlingssteder som markeder er sikre, forsvinder både økonomiske og humanitære knudepunkter.

Blik fremad

Det afgørende nu er ikke, at luftvåbnet lover en undersøgelse. Det afgørende er, om Nigeria offentliggør resultaterne, forklarer beslutningskæden og placerer ansvar, hvis civile blev dræbt ved en fejl eller i strid med reglerne.

Jilli er derfor mere end endnu en tragisk episode i nordøst. Sagen kan blive et pejlemærke for, om Nigerias krig mod jihadister også føres med reel ansvarlighed.