Ny sigtelse mod dømt overgrebsmand på Sjælland

En 27-årig mand, der i marts blev dømt til fem års fængsel for overgreb mod 14 mindreårige drenge, er nu også sigtet i en ny sag om seksuelt misbrug af en 14-årig dreng på Sjælland. Det centrale og ubehagelige spørgsmål er ikke kun, hvad han ifølge politiet gjorde, men hvorfor han kunne være på fri fod længe nok til angiveligt at fortsætte.

Ny sigtelse peger på overgreb helt frem til retssagen

Kort over Holbæk Domstol og beliggenhed i Holbæk, Sjælland

Maps

Det er under en uge før retssagen i Holstebro begyndte. Her blev han senere dømt for en række seksualforbrydelser mod 14 drenge begået i perioden 2022 til 2025, både online og ved fysiske møder.

Kort over Holstebro Domstol og beliggenhed i Holstebro, Vestjylland

Maps

Retten i Holbæk fandt ifølge kendelsen en begrundet mistanke mod manden og lagde vægt på, at der var tale om samme fremgangsmåde som i den tidligere sag. Han er derfor nu også varetægtsfængslet i den nye sag.

Hvorfor sad han ikke allerede fængslet?

Det er sagens mest politisk sprængfarlige punkt. Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke var opfyldt, mens sagen i Holstebro verserede. Efter de danske regler kræver varetægtsfængsling blandt andet flugtrisiko, hensyn til efterforskningen eller en konkret risiko for gentagelse. ^[1]

Netop gentagelsesfaren er ofte vanskelig at bruge, før der foreligger en nylig dom eller andre meget klare holdepunkter. Ifølge anklagemyndigheden ændrede det sig ved domsafsigelsen 25. marts, og derfor blev han først fængslet dér. ^[2]

Det efterlader et kendt dilemma i sager om grooming og serielle overgreb mod børn: Systemet skal beskytte retssikkerheden, men reagerer ofte først hårdere, når en sag allerede er bevist langt nok fremme. I mellemtiden kan risikoen bestå.

Discord passer ind i et tydeligt mønster

Den nye sag begyndte ifølge sigtelsen på Discord, en platform der er tæt koblet til gamingmiljøer og private fællesskaber. Det er ikke tilfældigt. Danske myndigheder og rådgivningsmiljøer har de senere år gentagne gange peget på, at grooming i stigende grad flytter derhen, hvor unge allerede er, i spil, chatrum, lukkede servere og beskedtjenester. ^{[3] [4]}

Mønstret er velkendt: kontakt bygges op online, relationen gøres fortrolig, og samtalen forskydes gradvist mod seksualiseret indhold, afpresning eller fysiske møder. Når et barn samtidig har udviklingsforstyrrelser eller sociale sårbarheder, vurderer flere fagmiljøer, at risikoen for manipulation kan være højere, blandt andet fordi signaler, intentioner og grænseoverskridelser kan være sværere at afkode. ^{[5] [6]}

En sag, der rammer en større debat

Sagen falder ind i en bredere debat om, hvorvidt myndigheder og platforme er hurtige nok til at opdage og stoppe grooming. EU har i de senere år skærpet presset på digitale tjenester for at håndtere ulovligt indhold og samarbejde med myndigheder, men praksis er stadig ujævn, især på platforme hvor kommunikation foregår i mindre, lukkede rum.

Samtidig har Danmark haft en tilbagevendende diskussion om strafniveauer, gentagelseskriminalitet og brugen af forvaring i de mest alvorlige sager. Forvaring bruges kun, hvis der vurderes at være nærliggende fare for ny alvorlig kriminalitet, og tærsklen er høj. Den vurdering ligger derfor typisk sent i et sagsforløb, ikke ved de første sigtelser. ^[7]

Blik fremad

Den 27-årige nægter sig skyldig i den nye sag og afstod fra at forklare sig i retsmødet i Holbæk. Men kendelsen rejser et spørgsmål, som rækker langt ud over den enkelte sag: Hvor mange tegn på gentagelsesfare skal der til, før systemet handler tidligere?

Det er den slags spørgsmål, der først bliver stillet for alvor, når skaden allerede er sket.