Odense Letbane får taskforce efter nye stop

Odense Kommune og Odense Letbane sætter nu en taskforce ind for at få driften tilbage på skinner, efter endnu en periode med stop og kraftige forstyrrelser. Målet er både at løse de akutte problemer og at genoprette tilliden til et projekt, der i årevis har været tæt koblet til byens vækstplaner.

Et projekt med lang politisk historie

Odense Letbane blev politisk forankret i begyndelsen af 2010'erne som en central del af byomdannelsen omkring universitetet, det nye supersygehus og bymidten. ^[1] Første etape, en cirka 14 kilometer lang strækning med 26 stationer fra Tarup til Hjallese, åbnede i 2022 efter flere års anlægsarbejde. ^[2]

Området langs Odense Letbane i Odense, fra Tarup til Hjallese

Maps

Projektet blev fra starten solgt på mere end transport alene. Letbanen skulle binde store arbejdspladser og uddannelsesmiljøer sammen, løfte byudviklingen langs linjen og gøre det lettere at pendle uden bil. ^[3]

Forsinkelserne har haft en pris

Undervejs har projektet været ramt af klassiske storbyinfrastrukturproblemer: komplicerede anlæg, tekniske indkøringsvanskeligheder, trafikændringer og debat om økonomi og prioriteringer. Letbaner giver typisk størst effekt, når de kører stabilt og med høj regularitet. Når driften svigter, rammer det hurtigt både pendlere, butikker og institutioner, der er blevet afhængige af forbindelsen. ^[4]

Blik fremad

Hvis taskforcen hurtigt får normaliseret driften, kan det dæmpe presset på en af Odenses vigtigste infrastruktursatsninger. Hvis problemerne trækker ud, bliver diskussionen om pris, nytte og alternativer kun skærpet. For Odense handler sagen derfor ikke kun om kollektiv trafik, men om hvor robust byens samlede udviklingsmodel egentlig er. ^[5]