Ruto møder kritik for hån mod nigeriansk engelsk

Italien som mødested for kenyanske deltagere, hvor udtalelsen blev fremsagt, og dermed giver geografisk kontekst til historien.

Maps

Reaktionen kom med det samme. Nigerianske brugere på sociale medier, afrikanske kommentatorer og flere offentlige stemmer læste udtalelsen som mere end en dårlig vittighed. Kritikken gik på, at Ruto reducerede et andet afrikansk land til en karikatur og samtidig reproducerede en kolonial idé om, at nogle former for engelsk er finere end andre. ^[2]

Nigeria som landets reaktion på udtalelsen og del af den geografiske kontekst i historien.

Maps

En følsom nerve i et postkolonialt spørgsmål

Sagen rammer en særlig nerve, fordi engelsk i både Kenya og Nigeria er uløseligt forbundet med kolonihistorien. Begge lande arvede sproget fra Storbritannien, men har siden udviklet deres egne nationale varianter, præget af lokale sprog, rytmer og udtaleformer. ^[3]

Nigeria har over 500 sprog, og det sætter tydelige spor i den engelske tale. Kenya har på sin side et sprogligt miks af blandt andet bantusprog, nilotiske og kushitiske sprog, som også former landets engelske udtryk. For lingvister er det ikke "forkert" engelsk, men regionale standarder, der afspejler identitet, historie og social virkelighed. ^{[4] [5]}

Netop derfor bliver Rutos udtalelse opfattet som mere end banal drilleri. Inden for forskningen om "World Englishes" betragtes både nigeriansk og kenyansk engelsk som legitime sproglige varieteter. Pointen er enkel: intelligibilitet og prestige er ikke det samme som britisk nærhed. Når en statsleder antyder det modsatte, bliver sproget gjort til et hierarki. ^[6]

Kritikken handler også om politik

Vreden skyldes ikke kun formuleringen, men også afsenderen. Ruto talte i et øjeblik, hvor mange kenyanere er optaget af langt mere håndgribelige problemer, især leveomkostninger, arbejdsløshed og pres på husholdningernes økonomi. Derfor blev kommentaren hurtigt læst som en afledning fra hjemlige problemer.

Kenya og Nigeria har en digital rivalisering i forvejen

Det gør sagen lettere antændelig, at Kenya og Nigeria i forvejen har en livlig, ofte giftig rivalisering på sociale medier. De to lande sammenlignes konstant på alt fra musik og sport til startups, økonomi og politisk indflydelse. Det meste er harmløst internetteater. Men når en siddende præsident går ind i den leg med nationalt ladede sprogbemærkninger, får det en anden vægt. ^[7]

Det store billede

Rutos kommentar vil næppe udløse en formel diplomatisk konflikt mellem Nairobi og Abuja. Men den siger noget vigtigt om, hvordan magt stadig udspiller sig gennem sproget. At gøre grin med en anden afrikansk nations engelsk er ikke en neutral joke. Det er en rangordning, hvor kolonitidens målestok sniger sig ind ad bagdøren.

For en præsident, der gerne vil tale om afrikansk selvtillid og konkurrencedygtighed, er det et selvmål. Hvis pointen var at fremhæve kenyansk uddannelse, lykkedes det dårligt. Det, mange hørte, var i stedet en afrikansk leder, der brugte et kolonialt sprog som våben mod andre afrikanere. Det er præcis derfor, sagen er blevet så stor.