Sportsstjerner kræver 6,6 mio. kr. af Better Collective

Sagen mod Better Collective kan blive mere end et opgør om enkelte billeder. Den kan også blive en test af, hvor langt danske medie- og bettingaktører kan gå, når de bruger kendte sportsudøvere til at skabe trafik, troværdighed og i sidste ende omsætning.

En række danske håndboldprofiler, Dansk Håndbold samt badmintonstjernerne Viktor Axelsen og Anders Antonsen kræver samlet 6,6 mio. kr. af Better Collective, som blandt andet ejer SpilXperten. Kernen i sagen er brugen af billeder, og dermed et område, hvor ophavsret, kommerciel udnyttelse og personers markedsværdi støder direkte sammen. ^[1]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Mere end almindelig billedbrug

At bruge et sportsfoto er ikke i sig selv usædvanligt for et medie. Men det afgørende spørgsmål er, hvilken sammenhæng billedet er brugt i. I dansk ret er udgangspunktet klart: fotografier er beskyttet, og rettighedshaveren har eneret til både eksemplarfremstilling og offentliggørelse. Den ret opstår automatisk, uden registrering. ^[2] ^[3]

Det betyder, at en virksomhed som udgangspunkt skal have tilladelse til at bruge et billede, hvis den ikke selv ejer rettighederne. I praksis ligger rettighederne ofte hos fotografen, et billedbureau eller en organisation med licensaftale. Når billederne samtidig forestiller profiler med høj kommerciel værdi, kan sagen blive bredere end ren ophavsret. Den kan også handle om, hvorvidt brugen skaber en uberettiget kobling mellem atleten og et kommercielt produkt. ^[4]

Netop det gør sagen principiel. Better Collective er ikke kun medieaktør. Koncernen opererer også i bettingøkonomien, hvor kendte sportsnavne og genkendelige kampbilleder har stor værdi som lokkemiddel for brugere.

Hvor konfliktlinjen ligger

Hvis sagsøgerne får medhold, vil retten i praksis skulle tage stilling til, om billedbrugen har haft en karakter, der rækker ud over almindelig redaktionel omtale. Det er typisk her, skillelinjen går i lignende konflikter: journalistisk brug nyder et bredere råderum, mens markedsføring, affiliate-indhold og trafikskabende kommercielle formater udløser strengere krav til tilladelser.

Det er særligt følsomt i en bettingkontekst. For en professionel atlet eller et forbund kan eksponering sammen med odds, spilforslag eller bettingbrands have en selvstændig økonomisk og reputationsmæssig betydning. Ikke mindst fordi mange stjerner allerede har egne sponsor- og partneraftaler, hvor eksklusivitet er en del af værdien. ^[5]

For Dansk Håndbold er sagen også interessant af en anden grund. Forbund arbejder i stigende grad mere aktivt med central styring af kommercielle rettigheder omkring landshold, turneringer og profiler. Hvis eksterne aktører frit kan bruge billeder til kommercielt nært indhold, svækkes den værdi.

Hvad Better Collective kan ventes at argumentere med

Better Collective har ikke offentligt fået sin fulde forsvarslinje frem i den tilgængelige omtale, men der tegner sig nogle oplagte juridiske spor.

Det ene er, at brugen kan have været redaktionel, altså knyttet til sportsdækning, analyser eller information og ikke til egentlig reklame. Det andet er, at koncernen kan hævde at have handlet i god tro, hvis billederne er indhentet via kilder eller workflows, hvor rettighedsforholdene blev anset for afklarede.

Et tredje muligt argument er proportionalitet. Et er, om der er sket en krænkelse. Noget andet er størrelsen på kravet. Her ser man ofte strid om, hvorvidt erstatningen skal svare til en normal licens, et rimeligt vederlag, en mererstatning for kommerciel udnyttelse eller et højere beløb på grund af systematisk brug. ^[6]

6,6 mio. kr. er et markant krav i dansk sammenhæng. Det peger på, at sagsøgerne ikke ser sagen som en simpel fejl i billedhåndtering, men som en brug med væsentlig økonomisk værdi.

Potentielle konsekvenser for branchen

Et udfald til sagsøgernes fordel kan få direkte betydning for både medier, affiliatesider og bettingplatforme.

Dyrere rettighedsarbejde

Virksomheder vil skulle dokumentere licenser langt mere præcist og investere mere i billedstyring. Det gælder især indhold, der ligger i grænselandet mellem redaktion og kommerciel konvertering.

Færre stjernebilleder i bettingnært indhold

Hvis domstolene lægger vægt på den kommercielle kontekst, kan det føre til mere forsigtig brug af spillerbilleder på sider med odds, spilguides og partnerlinks. Det kan ændre design, forsider og SEO-strategier hos flere aktører.

Højere juridisk risiko

Sagen kan også skubbe til niveauet for erstatningskrav. Hvis retten accepterer en høj værdisætning af sportsprofiler i kommercielle sammenhænge, vil det gøre efterfølgende sager dyrere og mere risikable.

Hvorfor sagen rækker ud over Better Collective

Denne type konflikt rammer direkte ned i en medievirkelighed, hvor grænserne mellem journalistik, performance marketing og platformøkonomi er blevet mere flydende. En sportsartikel, en ekspertvurdering og en bettinghenvisning kan i dag ligge på samme side, under samme brand og i samme brugerrejse.

Det gør billedrettigheder til mere end en teknisk detalje. De bliver et spørgsmål om forretningsmodel.

Blik fremad

Sagen kan ende som et forlig. Men hvis den går hele vejen, kan den give et mere klart svar på noget, store dele af branchen længe har levet med som en gråzone: Hvornår er et sportsbillede journalistik, og hvornår er det kommerciel udnyttelse af en stjernes navn og værdi?

Det svar vil både medier, rettighedshavere og bettingselskaber have interesse i. Og det kan blive dyrt for dem, der har tolket grænsen for bredt.

Sportstjerner sagsøger Better Collective for billedbrug