Sutter kan afgive BPA trods BPA fri mærkning

Forbrugerrådet Tænks nye test rammer et ømt punkt for småbørnsforældre: Selv sutter, der markedsføres som BPA-fri, kan afgive spor af det hormonforstyrrende stof bisphenol A. ^[1]

Små mængder, men et reelt signal

Forbrugerrådet understreger, at de målte mængder er lave, og at en enkelt sut næppe udgør en akut risiko. Det centrale er den samlede eksponering. BPA findes i mange materialer og produkter, og for spædbørn er det netop summen, der bekymrer forskere og myndigheder. ^[3]

Nyere forskning peger på, at sutter typisk kun står for en mindre del af et barns samlede BPA-udsættelse, ofte væsentligt mindre end fødevarer, emballage og andre kontaktmaterialer. Men tidlig eksponering er særlig følsom, fordi BPA mistænkes for at påvirke hormonsystemet selv ved lave doser. I den videnskabelige debat er de største bekymringer især mulige effekter på neurologisk udvikling, stofskifte og senere sundhed. ^[4]

Bruxelles, Belgien – Bruxelles som centrum for EU's nye regler om BPA i materialer i kontakt med fødevarer.

Maps

København, Danmark – placering af den danske BPA-test og markedet for sutter i relation til debatten om BPA.

Maps

Reglerne halter efter produktet

Her bliver sagen mere principiel. Danmark har siden 2010 haft forbud mod BPA i sutteflasker og emballage til babymad. Men sutter er ikke omfattet af et tilsvarende nationalt forbud. I stedet findes der en europæisk sikkerhedsstandard, som sætter en grænse for, hvor meget BPA en sut må afgive. ^{[5] [6]}

Det er en vigtig forskel: Reglerne forbyder altså ikke nødvendigvis stoffet i selve produktkæden, men sætter en grænse for udslip. Derfor kan et produkt godt overholde standarden og stadig afgive målbare spor.

Samtidig er EU i gang med at stramme grebet markant. En ny EU-forordning forbyder BPA og andre problematiske bisphenoler i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Reglerne trådte formelt i kraft i begyndelsen af 2025, og centrale dele får praktisk betydning fra juli 2026, med visse overgangsordninger frem til 2028. Sutter falder ikke direkte ind under fødevarekontaktreglerne, men udviklingen viser retningen: Tolerancen for BPA bliver stadig mindre. ^{[7] [8]}

Hvor kommer BPA'en fra?

Det mest opsigtsvækkende ved testen er måske, at flere producenter oplyser, at de ikke bruger BPA i produktionen. Det peger på et andet problem, nemlig forurening undervejs. Emballage, labels, print, lim og kontakt med andre materialer i forsyningskæden kan være kilden. ^[9]

Bundlinjen

Testen giver ikke grund til panik, men den punkterer forestillingen om, at "BPA-fri" nødvendigvis betyder fri for BPA-spor. For forældre er rådet enkelt: køb fra kendte forhandlere, undgå tvivlsomme markedspladser, og steriliser nye sutter før brug. For myndigheder og producenter er pointen mere ubehagelig: Et stof, som længe har været under pres, dukker stadig op i produkter til de mindste børn. Det er svært at kalde tilfredsstillende.