Suvendu Adhikari bliver chefminister i Vestbengalen

Suvendu Adhikari står til at blive Vestbengalens næste chefminister, og det er ikke bare et personskifte. Det er kulminationen på en af de mest bitre politiske skilsmisser i indisk delstatspolitik, og et klart signal om, hvordan BJP til sidst brød Mamata Banerjees bastion ned. ^[1]

Det nye siden vores seneste dækning er, at BJP nu officielt har peget på Adhikari som regeringschef efter partiets jordskredssejr med 207 af 294 mandater. Dermed bliver manden, der engang var Banerjees betroede organisator, ansigtet på den magtovertagelse, som hendes parti i årevis troede, det kunne holde fra døren. ^[2]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Fra Mamatas mand til hendes farligste modstander

Adhikaris politiske vægt kommer ikke først og fremmest fra Delhi. Den kommer fra Vestbengalen selv, især fra Purba Medinipur og kystområderne, hvor hans familie i årtier har opbygget et stærkt netværk. Han steg frem i TMC som en af Mamata Banerjees mest effektive folk på jorden, ikke mindst efter Nandigram-oprøret i 2007 mod jordekspropriation, som blev et vendepunkt i delstatens politik. ^[3]

I mange år var han en nøglespiller i TMC's opstigning. Netop derfor blev bruddet så ødelæggende for Banerjee. Da Adhikari forlod TMC i 2020 og gik til BJP, tog han ikke bare sin egen karriere med sig. Han tog en del af TMC's organisatoriske logik med over på den anden side. ^[4]

Nandigram i Vestbengalen, Indien – stedet for vendepunktet i 2021, hvor Suvendu Adhikari besejrede Mamata Banerjee.

Nandigram blev vendepunktet

Det afgørende symbolske slag kom i 2021, da Adhikari besejrede Banerjee i Nandigram. Det var mere end et nederlag i én valgkreds. Det ødelagde forestillingen om, at hun stadig var urørlig på den politiske grund, hun selv havde bygget sin karriere på. ^[3]

Siden da har BJP brugt Adhikari som noget, partiet længe manglede i Vestbengalen: en lokal magtfigur med både kadrer, navn og instinkt for delstatens konfliktlinjer. BJP's nationale ledelse kunne levere ressourcer og tryk. Adhikari leverede terrænkendskab, lokale forbindelser og en skarp forståelse af, hvor TMC var mest sårbart.

Sådan ændrede fejde sig til strategi

BJP's Bengal-model blev i høj grad bygget op omkring afhopperen fra TMC. Strategien var ikke kun ideologisk. Den var kirurgisk. Partiet satsede på at rekruttere utilfredse regionale profiler, undergrave TMC's mellemled og gøre valget til et opgør mellem et slidt magtapparat og en ny lokal frontfigur. ^[1]

Det er en model, BJP tidligere har haft succes med andre steder i det østlige Indien. Tanken er enkel: Hvis en regional højborg er svær at erobre udefra, må den åbnes indefra, med en rival, der kender maskinrummet.

Kandidatudvælgelsen blev mere lokal

Et vigtigt skifte fra 2020 og frem var, at BJP i højere grad tilpassede kandidatudvælgelsen til lokale styrkeforhold i stedet for at læne sig ensidigt op ad Modi-navnet og nationale kampagnetemaer. Adhikari blev central i den proces. Hans fremgang viste partiet, at Vestbengalen ikke kunne vindes alene med central ledelse og kulturkrig. Den skulle vindes kreds for kreds, med kandidater der kunne udfordre TMC's lokale netværk.

Det gør også hans egen udnævnelse logisk. Når sejren i høj grad er blevet solgt som en bengalsk korrektion af bengalsk politik, bliver det svært at sætte en mere anonym Delhi-loyalist i toppen.

Hvad Adhikari nu skal bevise

Valgsejren giver BJP kontrol. Den giver ikke automatisk styring. Adhikari overtager en delstat, hvor volden efter valget allerede har vist, hvor skrøbelig overgangen kan blive. Det beskrev vi tidligere på ugen. Derfor bliver hans første test ikke retorik, men orden.

Forventningen blandt investorer og erhvervsanalytikere er, at et BJP-styre kan forbedre investeringsklimaet, få infrastrukturprojekter hurtigere gennem systemet og udløse mere gnidningsfri adgang til central støtte. I indisk delstatspolitik betyder relationen til regeringen i New Delhi noget helt konkret for tempoet i godkendelser, projektgennemførelse og finansiering. ^[5]

Men den optimistiske læsning har en bagside.

Tre risici står frem

For det første har BJP historisk haft sværere ved at opbygge varige græsrodsstrukturer i Vestbengalen end ved at vinde stemmer i bølger. At føre valgkamp er én ting. At styre en konfliktpræget delstat dag for dag er noget andet.

For det andet er Adhikari en effektiv mobilisator, men også en polariserende figur. Hans tilhængere ser ham som kompromisløs. Hans kritikere ser ham som en politiker, der lever af konfrontation. Det kan blive et problem, hvis regeringen skal dæmpe spændinger mellem partier og samfundsgrupper.

For det tredje vil TMC's nederlag ikke automatisk opløse partiets lokale netværk. Mange steder vil den nye regering møde modstand fra et apparat, der stadig er dybt forankret i kommuner, distrikter og klientelistiske strukturer.

Hvorfor det betyder noget

Adhikaris opstigning handler om mere end Vestbengalen. Den viser, hvordan BJP udvider sig i svære regioner: ikke kun ved at eksportere sin nationale maskine, men ved at finde lokale rivaler, der kan splitte modstanderens base indefra. ^[2]

For Mamata Banerjee er ironien brutal. En af arkitekterne bag hendes eget gennembrud i Nandigram er nu manden, der overtager staten. For Adhikari begynder den svære del først nu. Han har bevist, at han kan vælte systemet. Nu skal han vise, at han kan styre det.

Fra betroet rådgiver til rival: Suvendu Adhikari klar til at blive Vestbengalens chief minister

Suvendu Adhikari bliver ny chefminister i Vestbengalen

Vestbengalen rystes af drab efter valgsejr