Trump vil ikke haste en Iran-aftale igennem

Trump forsøger nu at sætte tempoet ned i Iran-spørgsmålet. Budskabet er enkelt: En aftale skal ikke bare komme hurtigt, den skal kunne holde.

Det er nyt i tonen, men ikke i konflikten. Striden om Irans atomprogram er stadig præget af arven fra JCPOA-aftalen fra 2015, hvor Iran accepterede begrænsninger på sit atomprogram mod sanktionslettelser. Da USA i 2018 trak sig ud under Trumps første præsidentperiode og genindførte sanktioner, begyndte aftalens fundament at smuldre. Iran skruede siden op for aktiviteter, som vestlige lande længe har set som dybt problematiske, mens europæerne forsøgte at holde en diplomatisk kanal åben. ^[1]

Trumps markering kommer efter måneder, hvor Washington både har lagt militært og økonomisk pres på Teheran og samtidig holdt døren åben for forhandling. Det dobbelte spor har gjort enhver ny aftale politisk skrøbelig fra start.

Det peger på kernen i Trumps problem: En hurtig politisk sejr er én ting, en verificerbar aftale noget andet. Hvis Iran skal acceptere nye begrænsninger, vil spørgsmål om kontrol, inspektioner og sanktionsmekanismer igen blive afgørende. Netop derfor er en midlertidig eller trinvis model fortsat mere realistisk end en stor, ny samlet aftale på kort sigt. ^[2]

For Europa er sagen mere end et spørgsmål om diplomati. En forhastet aftale kan underminere troværdigheden, hvis den bryder sammen som sidst. Omvendt øger et langvarigt dødvande risikoen for ny regional optrapning, højere energipriser og voksende spændinger med både Israel og Golf-landene. ^[3]

Europæiske sikkerhedsanalytikere har samtidig advaret mod en passiv linje, hvor man mest reagerer på kriser, i stedet for at forme dem. Det er centralt, fordi EU fortsat har interesse i både ikke-spredning, stabilitet omkring Hormuzstrædet og en kanal til Teheran, selv når forholdet er på frysepunktet. ^[3]

Trumps udmelding er derfor ikke bare forhandlingstaktik. Den er også en erkendelse af, at Iran-spørgsmålet stadig hjemsøges af bruddet i 2018. En ny aftale, hvis den overhovedet kommer, vil blive målt mindre på ordlyden og mere på, om den kan overleve næste konfrontation.