I Ungarn blev de nyudnævnte ministre taget i ed, og fire af dem får veto, hvilket giver dem ekstra indflydelse i regeringens beslutninger.
Indledende signal
Hændelse 12. maj 15.03
55
Ungarns nye ministre sværger ind – fire får veto
Under udvikling·12. maj 15.10
Ungarns nye regering giver fire ministre vetoret
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Péter Magyar har fået sit første kabinet på plads, og tirsdag blev de nye ministre taget i ed i Budapest. Det nye og politisk tunge i sammensætningen er, at fire ministre samtidig får særlige beføjelser til at blokere beslutninger på hver deres område. Det gør regeringsstarten til mere end en ceremoni. Det er et klart signal om, hvordan den nye ungarske ledelse vil forsøge at styre et statsapparat, der stadig er præget af 16 år under Viktor Orbán.
Det følger direkte efter, at vi tidligere har beskrevet Magyars formelle magtovertagelse. Nu begynder den praktiske del, og den ser mindre liberal ud, end nogle i Bruxelles havde håbet på.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Fire ministre med stopknap
Ifølge de første oplysninger er det fire nøgleministre med tunge reformområder, der får en form for vetoret i regeringsarbejdet. Konstruktionen betyder i praksis, at de kan standse eller forsinke beslutninger, hvis de vurderer, at de kolliderer med regeringens overordnede reformkurs eller juridiske rammer.
Det er ikke en klassisk vetoret som i FN's Sikkerhedsråd, hvor en enkelt aktør kan blokere substansafgørelser efter en klart defineret traktatbestemmelse. I den ungarske regeringsmodel handler det snarere om interne kontrolbeføjelser, forankret i den måde premierministeren organiserer kabinettet på. De tilgængelige oplysninger peger ikke på en forfatningsændring, men på en regeringsintern magtfordeling, sandsynligvis fastlagt i regeringsdekret og forretningsorden. [1]
Det afgørende er derfor ikke ordet veto, men effekten: færre ministre kan træffe store beslutninger uden at passere et snævert magtcentrum.
Hvorfor Magyar vælger mere kontrol, ikke mindre
Det kan lyde paradoksalt, at manden, der vandt på at love et opgør med Orbáns centraliserede system, starter med at koncentrere magt hos få personer. Men set fra Magyars side er logikken ret enkel.
Han overtager ikke en neutral stat. Han overtager et embedsværk, et netværk af myndigheder og institutioner, og en offentlig sektor, hvor mange nøgleroller stadig er besat af folk fra den gamle orden. Hvis hans regering vil gennemføre hurtige reformer af medier, domstole, tilsyn og offentlige finanser, er intern disciplin et aktiv, ikke et problem.
Det er også en måde at beskytte regeringen mod fejltrin i et ungt parti. Tisza voksede ekstremt hurtigt og mangler på flere områder den erfarne regeringsmaskine, som etablerede magtpartier normalt råder over. Når fire ministre får mulighed for at bremse beslutninger, er det også en indrømmelse af, at Magyar ikke fuldt ud stoler på almindelig kollegial drift i et nyt kabinet.
Konsekvenserne kan hurtigt nå Bruxelles
Netop derfor vil konstruktionen blive læst nøje i EU. Under Orbán blev Ungarn symbolet på, hvor langt et medlemsland kan drive centralisering, politisering og institutionel udhuling, før Bruxelles reelt sætter hårdt mod hårdt. Omkring 26 milliarder euro i EU-midler har været bundet til krav om retsstatsforbedringer, domstolsuafhængighed og kontrol med korruption. [2] [3]
Hvis de nye vetobeføjelser bliver brugt til at gennemtvinge transparente reformer og forhindre gamle netværk i at sabotere kursændringen, kan EU i princippet se det som et overgangsværktøj. Hvis de derimod bliver et nyt redskab til koncentreret politisk kontrol, risikerer Magyar hurtigt at støde ind i præcis den mistanke, han lovede at fjerne.
Det er ikke et akademisk spørgsmål. EU har de seneste år gjort det stadig tydeligere, at adgang til penge og politisk tillid hænger sammen med konkrete institutionelle garantier, ikke bare regeringsskifte og gode intentioner.
Budgetter og beslutningskraft
Der er også en mere jordnær konsekvens. Når et lille antal ministre kan blokere beslutninger, kan det styrke styringen i en krisestart, men også gøre budgetprocesser og økonomiske prioriteringer tungere.
Ungarn overtages i en periode med pressede offentlige finanser, og regeringen skal både finde penge, rydde op og signalere stabilitet til markeder og EU-partnere. Et system med flere interne stopknapper kan være nyttigt, hvis målet er at forhindre forhastede udgifter og dårligt forberedte initiativer. Men det kan også skabe flaskehalse, især hvis ministerierne begynder at beskytte egne ressortområder frem for at løse regeringens samlede problem.
Det er værd at huske, at Ungarn allerede har et ry i EU for at skabe blokeringer. Analyser af ungarsk adfærd i Unionen har peget på, at landet siden 2011 har brugt vetologik langt mere aggressivt end de fleste andre medlemsstater. Hvis en tilsvarende kultur flytter ind i regeringsmaskinen hjemme, bliver effektiv reform sværere, ikke lettere. [4]
Det store spørgsmål er ikke juraen, men brugen
De præcise juridiske rammer for de fire ministres beføjelser er endnu ikke fuldt belyst offentligt. Det vigtigste spørgsmål er derfor heller ikke, om ordningen teknisk set står i et dekret, en forretningsorden eller en ny lov. Det vigtige er, hvilke sager den faktisk kommer til at omfatte, og om der findes klare begrænsninger og gennemsigtighed.
Kan vetoretten bruges bredt eller kun på afgrænsede områder? Er den midlertidig eller permanent? Kan premierministeren tilsidesætte den? Skal brugen begrundes skriftligt? Det er den slags detaljer, der afgør, om ordningen ligner ansvarlig overgangsstyring eller bare en ny version af topstyret politik.
Indtil videre ved vi mest om retningen: Magyar vil ikke overlade noget vigtigt til autopilot.
Blik fremad
Ungarns nye kabinet er nu på plads, men edsaflæggelsen siger mindre end magtarkitekturen bag. De fire ministres særlige blokkeringsret gør klart, at Péter Magyar ikke bare vil erstatte Orbán. Han vil kontrollere overgangen stramt.
Det kan vise sig nødvendigt i et system, der stadig bærer Orbáns fingeraftryk. Det kan også blive begyndelsen på et nyt problem, hvis oprydning glider over i koncentreret magt med et andet navn. Det er den balance, Bruxelles, markederne og ungarerne nu vil holde øje med. [5]
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Ungarns nye regering giver fire ministre vetoret” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10