Wes Streeting forlader regeringen i opgør med Starmer

Endnu et brud, men af en anden type

Her handler bruddet ikke primært om én politisk beslutning, men om selve autoriteten i Downing Street. Når en central minister med et tungt indenrigspolitisk ansvarsområde siger, at tilliden til premierministeren er væk, bliver krisen sværere at indramme som en isoleret uenighed.

Området omkring Downing Street i London, hvor den britiske regerings hovedkvarter ligger

Maps

Krisen omkring Starmer bliver mere åben

Det nye er derfor ikke bare, at endnu en minister går. Det nye er, at magtkampen ikke længere kun foregår i korridorerne.

Hvis Streeting reelt positionerer sig til et lederopgør, ændrer det dynamikken i Labour. Kritikere af Starmer får en samlende figur med regerings- og medieerfaring, og utilfredsheden går fra intern mumlen til synlig fraktionskamp.

For Starmer er det særlig giftigt, fordi han i forvejen er presset af fortællingen om en regering, der har mistet politisk retning. Først kom protester over prioriteringer mellem bistand og forsvar. Nu kommer et direkte opgør med hans evne til at lede. ^[1]

Blik fremad

Streetings afgang vælter ikke regeringen i sig selv. Labour har fortsat flertal. Men den gør noget, der kan være næsten lige så skadeligt: Den legitimerer tvivlen.

Når en minister med Streetings vægt går og peger på lederskabet som problemet, bliver spørgsmålet ikke længere, om Starmer er presset. Spørgsmålet bliver, hvor længe han kan holde sammen på sit eget parti.