I Ukraine betegner Zelensky Ruslands adfærd som 'utter kynisme', mens angrebene fortsætter trods forhandlinger om en våbenhvile. Rusland ønsker en kort pause 8.–9. maj, og Ukraine forventer en åben våbenhvile fra midnat den 6. maj. Natten bød på dødelige angreb i Ukraine, og Kyiv svarede med luftangreb i Rusland, herunder mod Kirishi og Cheboksary.
Indledende signal
Hændelse 5. maj 12.15
72
Zelensky fordømmer russisk 'utter kynisme' mens angreb fortsætter før våbenhvile
Aktuel·5. maj 13.20
Zelenskyj afviser russisk våbenhvile som kynisme
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Rusland har annonceret en ensidig våbenhvile 8. og 9. maj op til sejrsdagsfejringen i Moskva. Men få timer før meldingen fortsatte de russiske angreb mod Ukraine, hvor mindst fem mennesker blev dræbt og adskillige såret natten til tirsdag. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kalder det ren kynisme.
Moskva, Rusland – placering for den russiske ensidige våbenhvile-annonce i anledning af sejrsdagsfejringen.
MapsDet nye i sagen er ikke bare endnu en pause på papiret. Det er, at Kyiv nu forsøger at vende spillet diplomatisk. Ukraine siger, at landet vil overholde en åben våbenhvile uden slutdato fra midnat den 6. maj og svare symmetrisk på russiske handlinger. Dermed lægger Zelenskyj ansvaret for en eventuel fortsat eskalation over på Moskva. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
To våbenhviler, ingen fælles aftale
Problemet er oplagt: Der findes ingen fælles tekst, ingen fælles starttid, ingen kendt overvågning og ingen mekanisme til at fastslå, hvem der bryder hvad. Det ligner derfor mindre en aftale og mere en kamp om fortællingen. [2]
Moskva har samtidig truet med et massivt missilangreb mod det centrale Kyiv, hvis Ukraine efter russisk opfattelse krænker pausen omkring 9. maj. Det gør den russiske melding endnu sværere at sælge som et seriøst fredsskridt. En våbenhvile, der ledsages af direkte trusler, er i praksis et ultimatum.
Historien taler imod optimisme
Det er heller ikke første gang, en våbenhvile i Ukraine ser bedre ud i diplomatiske formuleringer end i virkeligheden. Siden 2014 er mindst tre store forsøg kørt af sporet. [3]
Minsk I i september 2014 skulle standse kampene i Donbas og etablere OSCE-overvågning, fangeudvekslinger og politiske skridt mod decentralisering. Den faldt hurtigt fra hinanden. Minsk II i februar 2015 var mere detaljeret, med tilbagetrækning af tunge våben og en politisk køreplan, men led samme skæbne: fortsatte angreb, uenighed om rækkefølgen mellem sikkerhed og politik og ingen reel håndhævelse. [4]
Den mest lovende pause kom i 2020, hvor et mere omfattende stop i kampene faktisk sænkede voldsniveauet i en periode. Men også den blev gradvist udhulet af gentagne brud. Forsøgene på forhandling efter den fuldskalainvasion, blandt andet i Istanbul i 2022, førte heller ikke til en holdbar standsning af kampene. [5]
Mønstret er hårdt og enkelt: uden kontrol, tillid og konsekvenser for brud kollapser pauserne.
Civile betaler prisen
For civilbefolkningen er selv en kort reel pause vigtig. Den kan give plads til evakueringer, reparation af strøm og varme, levering af nødhjælp og adgang til lægehjælp tættere på fronten. Men den gevinst findes kun, hvis begge sider faktisk holder igen. [6]
Det er netop dét, der virker usikkert nu. Rusland har ifølge vestlige OSCE-oplysninger intensiveret sine angreb mod civile områder de seneste uger med over 1.400 droner og 49 missiler på kort tid. I sådan et mønster bliver en ensidig festdagsvåbenhvile vanskelig at tage for pålydende. [7]
Blik fremad
Vi skrev tidligere om Ukraines angreb på russisk olieinfrastruktur og den voksende nervøsitet omkring 9. maj i Moskva. Det her er den politiske side af samme pres. Kreml vil have ro omkring sin symboltunge parade. Kyiv vil vise, at Rusland ikke kan bombe sig frem til både propaganda og diplomatisk troværdighed.
Relateret artikel:
Tuapse-angreb kan udløse miljøkatastrofe
Det centrale spørgsmål de næste døgn er derfor ikke, om ordet våbenhvile bliver brugt. Det er, om missilerne faktisk stopper.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Zelenskyj afviser russisk våbenhvile som kynisme” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10