Åben kategori er den EU-regulerede hovedkategori for droneflyvning med lav risiko. Det er her, de fleste civile droneoperationer hører hjemme, især hobbyflyvning og mange enkle erhvervsopgaver. Pointen er, at man kan flyve uden en særskilt, individuel tilladelse for hver enkelt operation, så længe man følger de fastsatte regler om sikkerhed, afstande, højde og brug.
Hvad dækker kategorien over?
Den åbne kategori er lavet til flyvninger, der vurderes at have begrænset risiko for mennesker og omgivelser. Reglerne handler blandt andet om, hvor tæt man må flyve på personer, hvor højt man må flyve, og om dronen hele tiden skal kunne holdes inden for pilotens synsvidde. Kategorien omfatter derfor typisk flyvninger som luftfotos af landskaber, inspektion af mindre områder eller fritidsflyvning i egnede omgivelser.
I praksis er den åbne kategori opdelt i undergrupper med forskellige krav, afhængigt af dronens vægt, tekniske egenskaber og hvor tæt flyvningen foregår på mennesker. Jo større potentiel risiko, desto skrappere krav gælder der. Det kan for eksempel betyde krav om registrering, onlineuddannelse eller særlige begrænsninger for, hvor flyvningen må finde sted.
Regler, ansvar og eksempler
Selv om den åbne kategori er den mest tilgængelige, er den ikke ureguleret. Dronepiloten har stadig ansvar for at kende luftrumsreglerne, respektere no-fly-zoner og tage hensyn til privatliv og offentlig sikkerhed. En fotograf, der vil optage video over et åbent naturområde, kan ofte gøre det i åben kategori, hvis flyvningen sker efter reglerne. Derimod vil mere komplekse operationer, for eksempel tæt på store menneskemængder eller uden for synsvidde, ofte falde uden for denne kategori.
Derfor er begrebet vigtigt
Åben kategori er central, fordi den sætter rammen for den voksende brug af droner i hverdagen. Når myndigheder, virksomheder og borgere diskuterer dronebrug, overvågning og sikkerhed, er det ofte reglerne i denne kategori, der afgør, hvad der er lovligt og praktisk muligt i aktuelle samfundsdebatter.