Adresseoplysning er information om, hvor en person bor eller kan kontaktes fysisk, typisk i form af vejnavn, husnummer, etage, postnummer og by. I mange sammenhænge betragtes adresseoplysninger som personoplysninger, fordi de kan knyttes til en bestemt person eller husstand. Derfor er de ofte omfattet af regler om privatliv, datasikkerhed og korrekt behandling af oplysninger.
Hvad dækker adresseoplysning over?
Begrebet bruges bredt i både offentlig forvaltning, virksomheder og medier. Det kan dække over en folkeregisteradresse, en midlertidig bopæl, en arbejdsadresse eller en postadresse. Om en adresseoplysning er følsom, afhænger af sammenhængen. En privat hjemmeadresse vil som regel kræve større hensyn end en virksomheds adresse, især hvis offentliggørelse kan udsætte en person for chikane eller uønsket kontakt.
Adresseoplysninger indgår ofte i almindelig administration, for eksempel når myndigheder sender breve, når netbutikker leverer varer, eller når banker og forsikringsselskaber skal identificere kunder. Oplysningen virker umiddelbart enkel, men den kan i praksis afsløre meget om en persons livssituation, tilknytning og bevægelser.
Adresseoplysning og persondata
Efter databeskyttelsesreglerne, herunder GDPR, vil en adresse normalt være en personoplysning, hvis den direkte eller indirekte kan kobles til en identificerbar person. Det betyder, at den som udgangspunkt kun må indsamles og bruges til et sagligt formål, og at den skal beskyttes mod misbrug.