Anke er en retlig procedure, hvor en sag bliver indbragt for en højere domstol, efter at en lavere instans har afsagt dom eller kendelse. Formålet er at få prøvet, om afgørelsen var korrekt, både juridisk og i nogle tilfælde også bevismæssigt. En anke betyder altså ikke, at sagen starter helt forfra, men at en overordnet instans vurderer den tidligere afgørelse.
Hvad indebærer en anke?
Når en part anker en sag, beder vedkommende en højere domstol om at gennemgå den afgørelse, der allerede er truffet. Det kan for eksempel være i en straffesag, en civil sag eller en forvaltningsretlig sag. Den højere instans kan vælge at stadfæste afgørelsen, ændre den eller sende sagen tilbage til ny behandling.
En anke er en vigtig del af retssikkerheden, fordi den giver borgere, virksomheder og myndigheder mulighed for at få en afgørelse efterprøvet. Hvis der for eksempel er tvivl om, hvordan loven er blevet fortolket, eller om retten har vurderet beviserne korrekt, kan en anke være vejen til en ny juridisk vurdering. Der gælder dog som regel frister og særlige regler for, hvornår og hvordan man kan anke.
Anke, dom og kendelse
Begrebet bruges ofte bredt, men i juridisk sammenhæng er der forskel på, hvad der bliver prøvet. En dom er en endelig afgørelse i en sag, mens en kendelse typisk handler om et processuelt spørgsmål undervejs. Begge dele kan i visse tilfælde ankes, men reglerne varierer afhængigt af sagstype og instans.
I praksis ser man ofte anker i sager, hvor udfaldet har stor betydning for de involverede, for eksempel ved erstatning, straf eller principielle spørgsmål om rettigheder. Derfor er anke et centralt begreb i nyheds dækning af retssager og myndighedsafgørelser. Det betyder noget i aktuelle samfundsdebatter, fordi ankesager kan ændre juridiske principper, påvirke borgeres rettigheder og skabe klarhed om, hvordan loven skal forstås.