En ankesag er en retssag, hvor en højere domstol tager stilling til, om en tidligere afgørelse fra en lavere ret skal ændres, stadfæstes eller sendes tilbage til ny behandling. Det sker, når en part i sagen, for eksempel en tiltalt, en borger, en virksomhed eller anklagemyndigheden, ikke er enig i dommen eller kendelsen og derfor anker den.
Hvordan fungerer en ankesag?
I Danmark går en ankesag typisk fra byret til landsret, og i særlige tilfælde videre til Højesteret. En anke betyder ikke automatisk, at hele sagen begynder forfra. Den højere ret vurderer, hvilke spørgsmål der skal prøves. Det kan være beviserne, lovfortolkningen, strafudmålingen eller sagsbehandlingen.
I nogle sager foretager ankedomstolen en ny og bred vurdering af både fakta og jura. I andre sager handler anken især om, hvordan loven er blevet anvendt. Hvis retten finder fejl eller mangler i den oprindelige afgørelse, kan den ændre resultatet. Hvis ikke, bliver afgørelsen stadfæstet.
Hvornår opstår en ankesag?
En ankesag opstår, når en part inden for de gældende frister indgiver en anke. Det kan for eksempel ske i en straffesag, hvor den dømte mener, at straffen er for hård, eller i en civil sag, hvor en virksomhed er uenig i erstatningsansvaret. Kendelser om varetægtsfængsling, fogedsager og familieretlige spørgsmål kan også blive til ankesager.
For offentligheden er ankesager ofte vigtige, fordi de kan ændre udfaldet af opsigtsvækkende sager og skabe klarhed om, hvordan loven skal forstås. De spiller derfor en central rolle i retssikkerheden og i nyhedsdækningen af domstole, kriminalsager og principielle konflikter i samfundet.