Ansigtsgenkendelse er en teknologi, der analyserer et menneskes ansigt på et foto eller i video for at finde ud af, hvem personen er, eller bekræfte en oplyst identitet. Systemet sammenligner typisk ansigtstræk med en database af billeder og beregner, hvor godt de matcher. Teknologien bruges blandt andet i politiefterforskning, adgangskontrol og i nogle forbrugerenheder, men den rejser også væsentlige spørgsmål om privatliv, fejl og diskrimination.
Hvordan fungerer ansigtsgenkendelse?
Et system til ansigtsgenkendelse starter normalt med at lokalisere et ansigt i et billede. Derefter måler softwaren bestemte karakteristika, for eksempel afstande mellem øjne, næse og mund, og omsætter dem til et digitalt mønster. Det mønster sammenlignes så med andre registrerede ansigter.
Det er vigtigt at skelne mellem identifikation og verifikation. Identifikation betyder, at systemet søger efter en person i en større database, som når politiet forsøger at finde et muligt match. Verifikation betyder, at systemet tjekker, om en person er den, vedkommende udgiver sig for at være, som ved oplåsning af en telefon. Resultatet er ikke altid sikkert, men bygger på sandsynlighed og kan derfor give både falske træffere og overse rigtige personer.
Hvor bruges teknologien, og hvad er problemerne?
Ansigtsgenkendelse bruges i stigende grad af myndigheder og virksomheder. I Danmark har teknologien været omtalt i forbindelse med politiets arbejde med alvorlig kriminalitet og identifikation af personer i efterforskninger. Samtidig bruges lignende biometriske systemer kommercielt til overvågning, adgangskontrol og analyse af menneskers adfærd.
Kritikere peger på, at ansigtsgenkendelse kan føre til masseovervågning og automatiserede beslutninger, som er svære at gennemskue. Under databeskyttelsesreglerne, herunder GDPR, kan brugen være stærkt reguleret, især når biometriske oplysninger behandles. Der er også bekymring for bias, fordi systemer kan virke dårligere for nogle befolkningsgrupper end for andre.
Ansigtsgenkendelse er vigtig i den aktuelle nyhedsdebat, fordi den ligger i krydsfeltet mellem sikkerhed, teknologi, retssikkerhed og privatliv. Hvordan samfundet vælger at regulere teknologien, får betydning for både borgerrettigheder og myndigheders muligheder.