Anti-Secession Law er en kinesisk lov fra 2005, som handler om forholdet mellem Kina og Taiwan. Loven fastslår Kinas synspunkt om, at Taiwan er en del af Kina, og at staten skal modarbejde enhver form for taiwansk løsrivelse. Den er især kendt, fordi den giver mulighed for at bruge "ikke-fredelige midler", hvis Kina vurderer, at Taiwan bevæger sig mod formel uafhængighed, eller hvis en fredelig genforening ikke længere anses som mulig.
Hvad går loven ud på?
Loven blev vedtaget af Folkerepublikken Kinas nationale folkekongres og fungerer som et politisk og juridisk redskab i spørgsmålet om Taiwan. I lovteksten beskrives målet som at forhindre "secession", altså løsrivelse, og fremme genforening.
Det mest omtalte punkt er artikel 8, som åbner for ikke-fredelige midler under bestemte omstændigheder. Det kan for eksempel være, hvis kræfter, som Kina betegner som tilhængere af taiwansk uafhængighed, skaber en situation, hvor Taiwan reelt løsriver sig. Loven er derfor ikke bare symbolsk, men bruges også som signal om, hvor Kinas røde linjer går.
Hvorfor er loven kontroversiel?
For Beijing er loven en måde at understrege krav på suverænitet og afskrække skridt mod formel taiwansk uafhængighed. Set fra Taiwan og mange internationale iagttagere er den derimod problematisk, fordi den er en ensidig kinesisk lov, som hævder at regulere en konflikt, hvor Taiwans egen regering afviser Kinas krav.
I praksis spiller loven en vigtig rolle i spændingerne over Taiwanstrædet. Når kinesiske ledere taler om national enhed, militært pres eller modstand mod "separatisme", bliver Anti-Secession Law ofte brugt som juridisk ramme. Begrebet er derfor centralt i dækningen af forholdet mellem Kina, Taiwan og stormagter som USA. Det betyder noget i aktuelle nyheder, fordi loven er med til at forme både diplomatisk retorik, sikkerhedspolitik og risikoen for konflikt i regionen.