Ét Kina-politik er en udenrigspolitisk tilgang, hvor et land anerkender Folkerepublikken Kinas position om, at der kun findes ét Kina. I praksis betyder det typisk, at landet har formelle diplomatiske forbindelser med Beijing og ikke anerkender Taiwan som en selvstændig stat. Begrebet bruges ofte i debatter om forholdet mellem Kina, Taiwan, USA og europæiske lande.
Hvad betyder politikken i praksis?
Selv om formuleringen kan lyde enkel, bliver ét Kina-politik fortolket forskelligt. For Kina er udgangspunktet, at Taiwan er en del af Kina, og at genforening på sigt er målet. Andre lande, herunder flere vestlige stater, anerkender Beijing som Kinas regering, men fører samtidig uofficielle relationer med Taiwan, for eksempel inden for handel, teknologi, kultur og sikkerhed.
Det gør politikken diplomatisk følsom. Et land kan altså fastholde en ét Kina-politik og samtidig samarbejde tæt med Taiwan uden at have fulde diplomatiske forbindelser. Netop denne balance er en central del af mange landes Asien-politik.
Hvorfor er Taiwan så centralt?
Derfor er begrebet vigtigt
Ét Kina-politik er vigtig, fordi den ligger i centrum for en af verdens mest følsomme geopolitiske konflikter. Hvordan lande formulerer sig om Kina og Taiwan, kan få betydning for diplomati, handel og sikkerhed, og derfor fylder begrebet ofte i aktuelle internationale nyheder.