Arbejdsstyrken er den del af befolkningen, som enten er i arbejde eller aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Begrebet omfatter altså både beskæftigede og arbejdsløse, der søger job. Personer, som ikke arbejder og heller ikke søger arbejde, regnes normalt ikke med i arbejdsstyrken. Det kan for eksempel være studerende uden job, pensionister eller personer, der midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet.
Hvad dækker arbejdsstyrken over?
Arbejdsstyrken bruges til at måle, hvor mange mennesker et samfund har til rådighed til at udføre arbejde. Derfor er begrebet centralt i økonomi, beskæftigelsespolitik og velfærdsdebat. Når man taler om mangel på arbejdskraft, handler det ofte om forholdet mellem virksomhedernes behov og størrelsen eller sammensætningen af arbejdsstyrken.
Arbejdsstyrken er ikke det samme som hele den arbejdsdygtige befolkning. Nogle mennesker kan godt være i den erhvervsaktive alder uden at indgå i arbejdsstyrken, hvis de for eksempel er under uddannelse, på førtidspension eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor siger tal for arbejdsstyrken noget mere præcist om, hvor mange der faktisk kan og vil arbejde.
Hvorfor ændrer arbejdsstyrken sig?
I Danmark spiller fleksibilitet på arbejdsmarkedet, kvalifikationer og integration af nye grupper også en vigtig rolle. For eksempel kan mangel på sygeplejersker, håndværkere eller andre faggrupper ikke kun handle om antal personer, men også om hvem i arbejdsstyrken der har de nødvendige kompetencer.
Derfor er begrebet vigtigt
Arbejdsstyrken er et nøglebegreb, når man skal forstå økonomisk vækst, skatteindtægter, velfærd og virksomhedernes mulighed for at rekruttere. I den aktuelle samfundsdebat er arbejdsstyrken særlig vigtig, fordi spørgsmål om aldring, migration, uddannelse og arbejdsmiljø påvirker, hvor mange der kan bidrage på arbejdsmarkedet, og på hvilke vilkår.