Et automatvåben er et
skydevåben, der fortsætter med at affyre skud, så længe aftrækkeren holdes inde, og der stadig er
ammunition i våbnet. Det adskiller sig fra halvautomatiske våben, som kun affyrer ét skud per tryk på aftrækkeren, selv om de automatisk lader næste patron. Kernen i begrebet er altså ikke bare hurtig skydning, men at flere skud kan affyres i én sammenhængende serie uden manuel genladning mellem hvert skud.
Hvad kendetegner et automatvåben?
Teknisk bruger automatvåben energien fra det affyrede skud til at udtrække den tomme
patronhylster, lade en ny patron og fortsætte affyringen. Det gør våbnet i stand til at opretholde en høj skudhastighed. Kategorien omfatter blandt andet maskinpistoler, maskingeværer og visse militære rifler med fuldautomatisk funktion.
I daglig tale bliver ordene ofte brugt upræcist. Mange omtaler for eksempel alle moderne skydevåben som automatvåben, selv når der i virkeligheden er tale om halvautomatiske våben. Den forskel er vigtig i både lovgivning, politiarbejde og nyhedsdækning, fordi reglerne typisk er langt strengere for våben, der kan skyde fuldautomatisk.
Brug, regulering og offentlig debat
Automatvåben forbindes først og fremmest med militær brug, fordi de er udviklet til kampsituationer, hvor høj ildkraft kan være afgørende. I de fleste lande er civile ejerforhold derfor stærkt begrænset eller forbudt. Når begrebet optræder i nyhederne, sker det ofte i forbindelse med krig, terror,
organiseret kriminalitet eller debat om
våbenkontrol.
Begrebet har også stor betydning for, hvordan offentligheden forstår sikkerhed og lovgivning. Hvis et våben fejlagtigt beskrives som automatisk, kan det skabe unødig forvirring om en hændelses alvor eller om de gældende regler. Derfor er præcis brug af ordet vigtig. I aktuelle samfundsdebatter betyder skellet mellem automatvåben og andre skydevåben meget for diskussioner om kriminalitet, konflikter og statens kontrol med farlige våben.