Et badested er et område eller anlæg, hvor det er tilladt og egnet at bade. Ordet bruges både om naturlige steder som strande, søbredder og havnebade, og om mere indrettede områder med broer, omklædning eller livreddere. Et badested er altså ikke bare et sted med vand, men et sted, der er udpeget eller indrettet til badning.
Hvad kendetegner et badested?
Et badested kan være offentligt eller privat, stort eller lille, enkelt eller veludstyret. Fælles er, at stedet bruges til rekreativ badning. Ved kyster og søer vil et badested ofte have adgangsforhold, skiltning og i nogle tilfælde kontrol af vandkvaliteten. I byer kan et badested også være et havnebad eller et friluftsbad, hvor forholdene er tilpasset sikker brug.
Begrebet bruges ofte i kommunale planer, turistinformation og sundhedsmyndigheders vurderinger af badevand. Hvis en kommune for eksempel advarer mod forurening i vandet, vil det typisk ske med henvisning til et bestemt badested. På samme måde kan et nyt badested etableres som led i byudvikling eller friluftsliv.
Badested, sikkerhed og regler
At et område kaldes et badested betyder ikke nødvendigvis, at badning altid er risikofri. Strømforhold, vanddybde, bakterier, alger og vejr kan påvirke sikkerheden. Derfor hænger ordet ofte sammen med regler om badevandskvalitet, tilsyn og skiltning. Nogle badesteder har faste faciliteter og bemanding, mens andre blot er kendte steder, hvor folk traditionelt bader.
I dag er badesteder også en del af debatten om klima, miljø og byrum. Kraftig regn kan påvirke vandkvaliteten, og stigende interesse for udeliv gør adgang til sikre badesteder til et politisk og praktisk spørgsmål. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om sundhed, natur, turisme og lokal udvikling.